OMRÅDE: 2000 Frederiksberg
Søger du nye udfordringer, og kunne du tænke dig en aktiv hverdag, hvor du skal være mine arme og ben? Så læs med her. Jeg søger både faste hjælpere og afløsere til mit team.
LIDT OM MIG:
Jeg er en frisk ung fyr på 18 år, som bor i en lejlighed sammen med min mor og lillebror på Frederiksberg.
Til daglig går jeg på STU i København. Jeg elsker at spille FIFA, gå til koncerter, spille el-hockey samt se fodbold i Parken.
Som hjælper har jeg brug for, at du er mine arme og ben, så jeg kan leve så selvstændigt et liv som muligt. Jeg elsker at tage på ture ud af huset, være sammen med vennerne og er aktiv i div. klubber – sommetider er jeg afsted med overnatning.
JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger 2-3 hjælpere til mit team på mellem 10-20 timer om ugen. Timetallet aftales nærmere ved en samtale. Herudover søger jeg afløsere til mit team.
Jeg har en alvorlig muskelsvindslignende sygdom, hvilket gør, at jeg har brug for hjælp til det meste. Jeg sidder i el-kørestol, har sonde og en masse andre hjælpemidler, som du nok skal blive lært op i.
Du behøver ikke at kunne det hele fra start, men det er vigtigt at du har mod på at lære og at du ikke er bange for at tage fat. Det er også vigtigt, at du kan trække dig, når det bliver nødvendigt. For at få hverdagen til at fungere optimalt, ser jeg gerne, at du er fleksibel, har humor, er udadvendt og ser løsninger frem for begrænsninger, idet jeg kan være meget spontan i min planlægning.
Du skal køre mig i min handicapbil, som er en kassevogn, det vil derfor være en fordel, at du er en rutineret billist.
- Personlig pleje, bad, sondepleje med mere
- Støtte i skoletiden
- Hjælp til påklædning
- Støtte til forflytninger med lift
- Udstrækning af ben og fødder
- Madlavning, anretning og støtte til servering af måltider og drikkevarer.
- Let rengøring af fællesarealer, hvor jeg kommer i min kørestol
- Hjælp og støtte når jeg skal ud af huset, såsom skole, sygehus, tandlæge, strøgtur, restaurantbesøg, byture m.m.
- Hjælp til alt praktisk i min hverdag
- Jeg kan selv tale, så er der mere jeg har brug for, så siger jeg det og ellers kan jeg godt svare på spørgsmål
Jeg har brug for hjælp 24 timer i døgnet hele året. Der vil primært være tale om dag- og aftenvagter. Vagterne kan være af varierende varighed. Jeg er meget fleksibel i forhold til, at vi i fællesskab, kan få vagtplanen til at gå op.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Fleksibel
- Praktisk
- Mødestabil
- Ansvarsbevist
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Hurtigst muligt
- Deltid: 10-20 timer pr. uge (2-3 stillinger – timetal aftales nærmere ved en samtale)
- Afløsere
- Sidste frist for ansøgning: 11.09.2026
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 4 i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail:201177@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Regin på mail: regin@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 997 370 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201177
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

