OMRÅDE: 7400 Herning

JOBBESKRIVELSE:
Jeg hedder Uffe og jeg er en 44-årig ungdommelig mand, der kæmper med eftervirkningerne efter et hjertestop for godt 1 1/2 år siden. Jeg har funktionsnedsættelse på tale, gang og motorik. Jeg bor i lejlighed sammen med min kone og vi har ingen børn.
Jeg sidder i kørestol og er afhængig af hjælp til alt. Jeg har behov for hjælp til personlig pleje, toiletbesøg, lettere praktisk arbejde, ledsagelse ud af huset, håndsrækninger og fritidsaktiviteter m.m.
I min fritid har styrketræning altid fyldt meget og det gør det stadig, da det er en stor del af min genoptræning. Herudover er jeg stor fan af formel 1, jeg elsker at fiske og i en årrække har jeg opdrættet koi-karper. Jeg er stædig, og vil helst prøve at gøre det hele selv, så du skal – for så vidt muligt, sidde på dine hænder og lade mig forsøge at gøre tingene selv. Det er klart, at der er nogle ting som jeg ikke kan, og så skal du træde til. 🙂
Jeg søger en hjælper til mit team, til en deltidsstilling, hvor vagterne kan ligge fra mandag-onsdag, eller torsdag og fredag, og evt. efter en ordning som hedder 3-2 og ugen efter 2-3 dage. Du må dog være fleksibel, hvis der er et behov for overarbejde i forbindelse med sport, biografture eller hvis jeg er sammen med vennerne m.m. Desuden kan der i enkelte tilfælde være behov for at du kan tiltræde som afløser i weekenden.
Jeg søger derfor en fast hjælper, samt vikarer, som kan hjælpe mig med disse opgaver og som har lyst til at indgå i mit team. Jeg foretrækker, at du er af samme køn som mig. Alderen er ikke så afgørende, men det er alfa og omega, at du besidder et godt humør, er udadvendt og kan håndtere sort humor, da det er 3 ting som beskriver mig som person.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort
  • Ikke-ryger
  • Fleksibel
  • At du har respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Engageret
  • Humoristisk
  • Tålmodig
  • Kan bidrage med diverse aktiviteter i løbet af dagen, både fysisk og psykisk i forbindelse med min træning, men også i min dagligdag

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Deltid
  • Sidste frist for ansøgning: 03.05.2019
  • Samtaler afholdes løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

LØN:
Som handicaphjælper aflønnes du efter den pågældende kommunes takst.
I Herning kommune er grundlønnen pr. 01.04.2019 124,96 kr. eller 127,08 kr. ved minimum tre års anciennitet*.
Derudover gives der tidstillæg aften, nat og weekender: http://handicapformidlingen.dk/takstblad-handicaphjaelpere/

*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til e-mail: mre@bloomingville.com – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til konsulent Jesper Ebbesen på e-mail: jesper@handicapformidlingen.dk.
Ved spørgsmål oplys medlemsnummer: 200430
Hvis du ikke har hørt noget inden sidste ansøgningsfrist, må du forvente at stillingen er besat til anden side.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. 
Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA leverandør – og specialist på området.
Vi varetager: Arbejdsgiveransvaret for BPA – §95, og §96, Børneordninger og Administrations ordninger.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen som vikar, eller ønsker tilbud om andre faste stillinger, så kan du selv oprette en profil i vores jobdatabase. Dette gør du via vores hjemmeside www.handicapformidlingen.dk midt på forsiden kan du klikke du på ikonet ”Opret dig som hjælper eller jobsøgende”.