På bagkanten af halvandet års restriktioner til begrænsning af smitterisiko vedrørende covid-19, forventes det, at vi har en almindelig influenzasæson foran os. Eksperter vurderer, at der i den forbindelse kan være forhøjet risiko for smitte med almindelig influenza, fordi selvisolation og restriktioner har haft betydning for befolkningens almindelige modstandsdygtighed overfor virus.
Vi vil derfor opfordre til at man kontakter sin egen læge, og forhører sig omkring muligheden for at blive influenzavaccineret som en del af det gratis vaccinationsprogram, såfremt man ønsker muligheden for at blive tilbudt gratis vaccination.
- Gratis influenzavaccinationer gives af egen læge, og følger principperne i: Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination , og tilbydes bl.a. særlige faggrupper. Du bør derfor oplyse lægen at du arbejder som personlig hjælper, i forbindelse med evt. tidsbestilling.
- Husk at I, på den måde, er med til at beskytte borgere, som kan være i særlig risiko for at blive smittet og for at få et alvorligt sygdomsforløb.
OBS: Tilbud om influenzavaccine er frivilligt – og på ingen måder et krav.
Du kan se flere flere oplysninger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Pas godt på jer selv og hinanden
Hold jer opdateret på: https://handicapformidlingen.dk/nyheder/
Hold jer desuden løbende orienteret her: https://www.sst.dk/da/nyheder
Med venlig hilsen
Handicapformidlingen
Alle fortjener en god dag