OMRÅDE: 6000 Kolding
LIDT OM MIG:
Jannik er 15 år og en sød, charmerende og nysgerrig dreng, som knytter sig tæt til de mennesker, han føler sig tryg ved.
Når Jannik er i balance og har det godt, er han glad, legende og kontaktsøgende – og hans smil og grin er ikke til at tage fejl af.
Han elsker at være i bevægelse og særligt at komme udenfor. Bolde, gyngeture, trampolin, klatring, legeplads, vand og ture ud af huset er blandt favoritterne.
Han holder også af at komme ud og køre i bus og tog, og på de mere rolige tidspunkter kan han hygge sig med billeder på sin iPad eller fagtesange.
Jannik er udviklingshæmmet, bliver hurtigt udtrættet og har epilepsi.
Han har ikke et verbalt talesprog, men kommunikerer tydeligt gennem blandt andet kropssprog, mimik, pegning og ved at vise den voksne, hvad han gerne vil.
En vigtig del af relationen bliver derfor at lære hans signaler og måde at kommunikere på at kende.
Jannik har brug for tæt voksenstøtte gennem sin hverdag og trives bedst sammen med voksne, der er rolige, stabile og gode til at skabe trygge og overskuelige rammer omkring ham.
Jannik bor med sine forældre i et mindre rækkehus i Kolding V. Derudover har familien et kolonihavehus, også i Kolding, som de nyder at benytte.
JOBBESKRIVELSE:
Din vigtigste opgave bliver at opbygge en tryg og stabil relation til Jannik.
Du skal bruge tid sammen med ham, lære hans kommunikation og signaler at kende og skabe gode og genkendelige stunder sammen med ham.
Når relationen er etableret, bliver opgaven blandt andet at tage initiativ til aktiviteter, som Jannik holder af.
Det kan eksempelvis være en tur på legepladsen, boldspil, trampolin, en gåtur eller andre små ture og oplevelser.
Jannik bliver let påvirket af mange sanseindtryk og har derfor brug for en voksen, som kan være på forkant og hjælpe med at skabe ro og overblik.
Hvis noget bliver for meget, eller Jannik ikke føler sig forstået, kan han reagere tydeligt og til tider fysisk. Her er det vigtigt, at du kan bevare roen, reducere krav og stimuli og hjælpe ham tilbage i balance.
Opgaven indebærer hjælp til personlig pleje, herunder blandt andet bleskift.
Når du lærer Jannik bedre at kende, er ønsket, at du gradvist bliver mere selvstændig i opgaven og på sigt kan tage ham med på ture og aktiviteter uden familien.
KVALIFIKATIONER:
Vi leder efter dig, der:
- er rolig, varm og stabil i din tilgang
- har lyst til at lære Jannik og hans måde at kommunikere på rigtig godt at kende
- kan skabe tryghed og genkendelighed omkring ham
- har forståelse for nonverbal kommunikation
- kan aflæse tidlige tegn på, at Jannik har brug for en pause eller færre stimuli
- kan bevare roen, hvis en situation bliver vanskelig
- kan være tydelig uden at stille unødige krav
- har lyst til leg, bevægelse og aktiviteter
- trives med at være udendørs og tage på små ture
Vi forestiller os, at du har en pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund eller anden relevant erfaring med børn, unge eller mennesker med særlige støttebehov.
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Deltid: 16 timer om ugen
- Timerne fordeles hver uge på:
- 2 hverdage a 2 timer om eftermiddagen
- Lørdag: 6 timer i dagtimerne
- Søndag: 6 timer i dagtimerne
- Weekendvagterne kan eksempelvis ligge fra kl. 10.00–16.00 eller 12.00–18.00
- De konkrete hverdage og tidspunkter aftales nærmere med familien
- Hvis du kun ønsker at arbejde hver anden weekend, er vi også interesserede i at høre fra dig.
- Opstart: hurtigst muligt
- Ansøgningsfrist: 01.10.2026
- Samtaler afholdes løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslaget inden ansøgningsfristens udløb, såfremt den rette kandidat er fundet.
- Hvis du ikke har hørt fra os inden ansøgningsfristens udløb, må du gå ud fra, at stillingen er besat til anden side.
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Løn gives efter uddannelse, kvalifikationer og erfaring.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til Handicapformidlingen på mail: sl@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Søren L. på mail: sl@handicapformidlingen.dk eller på telefon 71 961 198 på hverdage mellem kl. 09.00 og 15.00.
Ved eventuel henvendelse bedes du oplyse medlemsnummer 300300.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk

