Konsulent

Vær ikke bange for at løbe panden mod en mur. Hvem siger, at muren holder.

Jeg tror på menneskets uendelige muligheder for altid at finde nye veje.  Hvis vi tør løfte blikket og tænke ud af rammen, kan selv de sværeste udfordringer finde deres løsninger. Gennem god kommunikation, inklusion og et samarbejde i gensidig respekt når vi meget og langt.

Forudsætningen for at få dagligdagen til at fungere er, at vi har tillid til hinanden og kan være ærlige – selv når det bliver svært og kompliceret. Forudsætningen for tillid er åbenhed, gennemskuelighed og respekt. Jeg kan godt lide arbejdet som konsulent med de svære sammenhænge og at medvirke til at skabe stabilitet og ro i de hjælperordninger, der har svært ved at finde sine egne ben.

Jeg arbejder meget og gerne med systemløsninger, der letter hverdagen. Hvis et bureau kan forenkle arbejdsgangene og administrationen kan den tid vi har til rådighed prioriteres til det, der er vigtigst for alle former for handicaphjælp: borgerne og hjælperne – de mennesker, der altid bør være i centrum for enhver sammenhæng.

I 2003 begyndte jeg som hjælper og har siden 2006 arbejdet som teamleder for langt over 100 borgere i forskellige bureauer. Sideløbende har jeg været ansvarlig for udvikling og vedligeholdelse af mange af de systemer, der anvendes indenfor branchen. Det har givet mig et bredt kendskab til både HR-opgaver, løn- og finansadministration og alle mulige former for styring af ordninger.