OMRÅDE:  8800 Viborg

LIDT OM MIG:
Jeg er en frisk gut på snart 50 år, som bor i en forstad lige uden for Viborg.
Jeg er et socialt menneske, som godt kan lide at komme ud og opleve noget rundt om i landet. Jeg er meget aktiv i min hobby med modeltraktorer og hvad dertil hører. Der er jævnligt arrangementer hvor jeg udstiller min samling, hvilket kan foregå over hele landet.
Jeg har Duchenne’s muskelsvind DMD, er respiratorbruger og sidder i elkørestol.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en ny deltidshjælper, da en af mine nuværende hjælpere er gået på barsel. Stillingen er på 5 længerevarende vagter pr. mdr. samt at dække ind ved ferie og sygdom i teamet.
Det jeg søger er en frisk og energisk jævnaldrende kvinde eller mand til – kort sagt, – at være mine arme og ben.
Omgangstonen er ret ligetil og uhøjtidelig. Hos mig er en skovl en skovl og en spade en spade.

Dine arbejdsopgaver vil være at hjælpe mig med min personlige pleje, husholdning, ledsagelse ud af huset og andre praktiske gøremål. Jobbet indebærer også ferierejser til udlandet i op til 14 dage med 2 hjælpere.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Humor er en vigtig del af jobbet
  • Det er vigtigt, at du er fleksibel, da du vil indgå i et velfungerende team
  • Er mødestabil og med på, at få min hverdag til at fungere bedst muligt
  • Erfaring er en fordel, men ikke nødvendigt, da du vil blive oplært af mine hjælpere og mig, og via et kursus på Respirationscenter Vest
  • Kørekort B Kategori er nødvendigt
  • Det er ikke et krav at du er ikke ryger
  • Du skal være et menneske med en god ordenssans, og være god til at få struktur på tingene
  • Jeg vil foretrække ansøgere, som bor indenfor en radius af 40-50 km. fra Viborg

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Deltid – 30 timer ugentligt
  • Sidste frist for ansøgning: 17.04.2020
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 128,16 kr. eller 130,34 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til mail: 200113@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Per Dübe på mail: per@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997384 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200113

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.