Cerebral parese (spastisk lammelse) skyldes skader i hjernen som følge af iltmangel, infektion, små blodpropper eller manglende ernæring.
I 9 ud af 10 tilfælde sker hjerneskaden i løbet af graviditeten. De resterende 10 procent af børnene bliver hjerneskadede under selve fødslen eller umiddelbart efter.
Cerebral parese rammer musklerne i arme, ben eller hele kroppen – hos de fleste i form af spasticitet. Spasticitet er kendetegnet ved dårlig koordination mellem de enkelte muskler, der samtidig er svage. Bevægelserne bliver derved langsomme og aparte, ligesom de ufrivilligt kan komme i ryk. Derudover kan muskelspændingerne føre til fejlstilling af hoved, krop, arme og ben.
Nogle mennesker med cerebral parese har kognitive vanskeligheder som f.eks. problemer med koncentration, hukommelse og indlæring samt taleproblemer.
Herudover har en del syns- og hørenedsættelse. Det kan derfor være svært for børn og unge at gennemføre et normalt skole- eller uddannelsesforløb. Det betyder, at mange børn med cerebral parese har brug for støtte eller egentlig specialundervisning.
Personer med let til moderat cerebral parese lever i gennemsnit næsten lige så længe som den øvrige del af befolkningen. I tilfælde med svære fysiske handicap er den gennemsnitlige levetid dog kortere. Men her kan målrettet hjælp imidlertid være med til at forlænge levealderen. Langt størsteparten med cerebral parese har brug for forskellige former for hjælp – f.eks. i form af personlig støtte og pleje og med hensyn til bolig, indretning, hjælpemidler, transport m.v.