Kære medarbejder i Handicapformidlingen

Myndighedernes udrulning af tilbud om COVID-19 vaccine til alle borgere er endeligt nået til vaccinationsgruppe 4.

Handicapformidlingen har siden begyndelsen af januar tilbudt alle handicaphjælpere at tilmelde sig vaccinationsliste gennem tilmeldingsformular via medarbejderprofil. Handicapformidlingen har løbende videreformidlet oplysningerne til Statens Seruminstitut. Dette fortsætter vi med, så længe vi får tilkendegivelser.

  • Du kan finde tilmelding til vaccinationsliste på din hjælperprofil under: “Information” eller i sektionen “Dokumenter/Links“.

Til alle jer der har haft vagter siden 15/11-2020, og som endnu ikke har tilmeldt sig vaccinationslisten, har vi idag sendt en servicemeddelelse på SMS med tilmeldingsmulighed.

Det er selvfølgeligt frivilligt om man ønsker tilbud om vaccine, vi vil blot sikre os, at alle er orienterede, og at alle aktive hjælpere har haft muligheden for at tilmelde sig med vaccinationsønske. Ønsker du ikke tilbud om vaccine som del af vaccinationsgruppe 4, så vil du modtage tilbuddet på et senere tidspunkt, idet alle med tiden tilbydes vaccinen.

Handicapformidlingen har ikke indflydelse på hvilken type vaccine medarbejdere i vaccinationsgruppe 4 tilbydes. Handicapformidlingen har heller ikke indflydelse på hvornår hver enkelt medarbejder tilbydes vaccine. Vi er opmærksomme på at der er regionale og kommunal forskelle på hvornår medarbejdere får tilbuddet. Således er nogle under vaccination allerede, mens andre fortsat venter på besked i e-boks.

Hold jer opdateret på: https://handicapformidlingen.dk/nyheder/
Hold jer desuden løbende orienteret her: https://politi.dk/corona

Med venlig hilsen
Handicapformidlingen
Alle fortjener en god dag