OMRÅDE:  8260 Viby J

LIDT OM BRUGEREN:
Vores bruger er en kvindelig kørestolsbruger, som er midt i 40’erne. Hun bruger fast manuel kørestol, har nedsat funktion i arme/fingre og ingen funktion i benene. Hun er som person selvstændig og værner om sit privatliv/familieliv, samt har en aktiv dagligdag. Hun bor i eget hus sammen med hendes mand og deres 7 årige datter.

JOBBESKRIVELSE:
Stillingen ønskes besat af en kvindelig hjælper, til udførelse af praktiske opgaver med 5-7 faste vagter pr. måned. Vagterne er fordelt på hverdage samt weekender og kører i en fast rulleplan. Man arbejder hver 5. weekend. Mødetidspunkt på hverdage er kl. 07:00 og i weekenderne kl. 08:00. Ændringer kan forekomme.
Arbejdsopgaverne består hovedsageligt i at yde vores bruger assistance i forhold til det, som hun ikke selv er i stand til, såsom:

  • Personlig pleje
  • Husligt arbejde, herunder rengøring, indkøb, madlavning, tøjvask m.m.
  • Lettere sekretærarbejde m.m.
  • Kørsel/ledsagelse til diverse aktiviteter

Der er ganske få opgaver i forhold til brugerens datter og kun af praktisk karakter, som vores bruger selv definerer – f.eks. at køre/hente brugerens datter i skole. Det er vigtigt, at du er indstillet på at finde ind i den rette definerede rolle og ikke er deltagende i forhold til brugerens datter.
Der vil være kort oplæring inden faste vagter.
Det forventes at ansvarsbevidsthed, god situationsfornemmelse, pålidelighed og ordenssans er nogle af de ord, som du kan identificere dig selv med. Derudover er du ikke-ryger og har kørekort.
Tillige med ovenstående er du en person, der er god til at respektere behovet for privatliv, er åben overfor nye udfordringer og villig til at indordne dig, samt kan holde hovedet koldt i travle situationer.
Det er et krav for ansættelse, at du er fleksibel og kan afløse ved de andre hjælperes sygdom i teamet med kort varsel.
Ansøgere der bor i Aarhus-området og som kan se sig selv som hjælper i minimum to til tre år – vil blive prioriteret.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Hjælper af samme køn som borger
  • Fleksibel
  • Ikke ryger
  • Sundhedsfaglig eller plejemæssig erfaring
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Høj hygiejnestandard

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: 01.09.2019 – dog oplæring forinden
  • Deltid eller fuldtid (efter aftale): 28-36 timer pr. uge
  • Sidste frist for ansøgning: 30.08.2019
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 128,18 kr. eller 130,38 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til mail: mbmapashi@gmail.com – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas Søe på mail: thomas@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997388 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200165

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.