OMRÅDE:  2765 Smørum

LIDT OM MIG:
Jeg er en 53-årig kvinde, der er tetraplegiker, på grund af en rygmarvsskade. For mit vedkommende betyder det bl.a. at jeg er komplet lammet i ben, krop og hænder, samt delvist lammet i armene, hvorfor jeg sider i el-kørestol. Udover lammelserne har jeg en del neurogene smerter, på grund af rygmarvsskaden. Jeg bor i hus med have i en landsby tæt på Smørum. Jeg har hund, så det er vigtigt at du kan tåle hund.

JOBBESKRIVELSE:
I teamet, som består af 6 hjælpere, kører vi med et fast vagtskema, der ruller hver 4. uge. Vagterne starter og slutter vanligvis på faste tider. Det er dog vigtigt, at du kan være fleksibel omkring vagtdage og mødetidspunkt. Jeg forventer, at du vil træde til i forbindelse med ferie og sygdom, hos de øvrige hjælpere, så du må regne med at din arbejdstid i perioder bliver mere end aftalt.

En hjælpers musikalske karriere er i fremgang og kræver mere tid. Hun ønsker derfor at gå ned i tid, som hjælper.

Jeg søger 1 hjælper til 5 vagter i et 4 ugers rul (30 timer pr. uge).

Jeg vægter, at du som hjælper er struktureret, har god ordenssans samt en høj hygiejnestandard. Derudover, at du kan arbejde selvstændigt, er hurtig til at lære rutineprægede opgaver og kan bevare overblikket i pressede situationer. Desuden ønsker jeg en hjælper, som har en god situationsfornemmelse og er tålmodig.

Arbejdet består blandt andet i at hjælpe mig med al personlig pleje. Jeg har topkateter og stomi, som du gerne må have kendskab til, men det er ikke et must, da der vil være oplæring før jobstart. Du skal også hjælpe mig med forflytninger (jeg har loftlift hjemme), indkøb, lave mad og ordne alt hvad der følger med, at have hus og have, såsom rengøring og vedligehold.
Jeg skal vendes fast om natten m.m. Derudover har jeg brug for, at du kører min kassebil samt ledsager mig ved aktiviteter udenfor hjemmet bl.a. til træning, besøg hos venner og familie, skovture, koncerter m.m.
Din arbejdsdag vil både indeholde faste tilbagevendende elementer og mere varierede opgaver henover ugen og året. Arbejdet indebærer forskellige fysisk krævende opgaver.

En af mine store interesser er at pleje og passe haven. Jeg nyder at få planterne til at spirer og gro samt at klippe og nippe og forme haven. Det er derfor absolut en fordel hvis du deler denne interesse. Du skal være indstillet på at være i haven, samt gå ture i al slags vejr – og have tøj med til det. Jobbet giver en afvekslende dag med skift mellem at være inde og ude.

At modtage hjælp alle døgnets timer, er meget indgribende i hverdagen. Din hjælp og vores samarbejde, betyder meget for, at jeg kan få en god og ligeværdig hverdag. Det er vigtigt, at du har respekt for, at din arbejdsplads er mit private hjem.
Hvor det kan lade sig gøre, ønsker jeg at leve mit liv, så meget som muligt, som før jeg fik hjælperordning. Her er hjælperværelse med skrivebord, sofa og wi-fi.

Det er en fordel hvis du er uafhængig af offentlig transport, da her er få busforbindelser (der er Ca. 5 km til Ballerup station). Her er gode parkeringsforhold. Du skal have et slidt B-kørekort og Handicapformidlingen indhenter straffe- og børneattest.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER: 

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Ikke ryger
  • Selvstændig
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Høj hygiejnestandard
  • Tåle hund

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: 01.01.2022 og gerne med oplæringsvagter før 01.01.2022
  • Deltid – 1 stilling på 30 timer pr. uge
  • Sidste frist for ansøgning: 17.12.2021
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 139,01 kr. eller 141,42 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning, CV og et billede af dig selv til mail: 200669@handicapformidlingen.dk. Du må meget gerne vedlægge dit telefonnummer i ansøgningen.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Gitte Jensen på mail: gitte@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997376 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200669

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.