Kom med op og nyd udsigten i 45 meters højde
Vil du med ud og have en naturoplevelse af de helt store? Vi tager ud og besøger Skovtårnet
“Oplev suget i maven. Over Skovtårnets arkitektur, den sydsjællandske natur og den storslåede udsigt fra toppen af tårnet højt over træernes kroner. For her – midt i Gisselfelds skove – får du en sanselig oplevelse fra første gang, hvor du ser det 45 meter høje tårn, til du står i toppen af det og kigger ud over det sydsjællandske landskab.”
Sørg for at el-stolen er fuldt opladet, og hvis du er i manuel stol, at armene er skuet rigtigt på, eller at du har en “skubber” med, for det går altså opad 💪
Fun facts 💡:
- Højde: 45 meter
- Vægt: 600 tons
- Rampelængde: 650 meter
Når vi er nede fra højderne får vi lidt mad og drikke sammen og slutter af med et fællesbillede i de flotte omgivelser.
Vi satser på at vejret holder, men kan vi se et par dage i forvejen at vejrudsigten svigter os, udskyder vi det en uge eller to – der er ikke meget ved at sidde i 45 meters højde og blive drivvåde. Vi krydser fingrene og glæder os til at se jer i den flotte sjællandske natur.
Vi besøger Skovtårnet
Onsdag d. 7. juni kl. 12:00
Adressen er Skovtårnsvej 1, 4683 Rønnede
- Det koster 50 kr. pr. deltager (hjælper på arbejde er selvfølgelig gratis)
- Betales via MobilePay nr. 45709 eller bankoverførsel Danske Bank – Reg.: 4955 Kontonr.: 13263981
- Mærk betalingen med: SKOVTÅRNET
- Udfyld begivenhedens tilmeldingsformular
❗️Tilmeldingsfristen er fredag d. 2. juni 2023.
❗️Tilmeldingen er først gældende når i har betalt og udfyldt ovenstående tilmeldingsformular.
❗️Arrangementet er forbeholdt borgere der er tilknyttet Handicapformidlingen.
Vi glæder os til at se jer og få en på natur-opleveren sammen 😍
Med venlig hilsen
Handicapformidlingen
Alle fortjener en god dag