OMRÅDE:  2630 Tåstrup

LIDT OM MIG:
Jeg er en 50 årig mand der har været paraplegiker (rygmarvsskadet) siden 1986. Jeg har hund, så det er vigtigt, at du kan tåle den. Jeg ryger – både ude, inde og i min bil og du må også gerne være ryger, i hvert fald skal du kunne tåle røg.

Nu vi er ved røg – så skal du også gerne kunne tåle den i verbal form og hvis din humor tangerer det sorte og du ikke er berøringsangst, så har du et forspring. Jeg er meget fleksibel og det forventer jeg også at du er!

JOBBESKRIVELSE:
Der er tale om fast tilknytning – uden faste vagter, men som tilkaldevagter. Jeg bestræber mig på at give ca. 24-timers varsel, men kan komme ud for, at tage kontakt til dig akut.

I hverdagen har jeg brug for hjælp til personlig pleje; i badesituation, sårpleje (på min anvisning og mit ansvar), kateterskift (jeg udfører selv, men har brug for dine øjne da jeg ligger ned) samt give microlax.

Endvidere har jeg brug for praktisk bistand til; af- og påklædning, forflytninger (jeg ligger primært på mavebåre), tøjvask, rengøring, indkøb, madlavning samt almindelige praktiske gøremål i og uden for hjemmet.

Ledsagelse til; hospitalsbesøg, koncerter, Tysklands ture (1-dags), kræmmermarkeder, fester samt diverse mærkværdige ture ud af huset.
Du skal være en erfaren bilist, der ikke har noget problem i at køre i København.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

 KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Ærlig
  • Klar tale
  • Stabil og ikke løber fra en aftale
  • Ansvarsbevidst
  • Praktisk
  • Ansvarsbevidst

Hvad forventer jeg af dig?
Som nævnt, at du er fleksibel. Jeg forventer også ærlighed – klar tale og at du kan spørge når du er i tvivl. Jeg kan godt lide konstruktiv modstand, sammen kan vi nå langt, hvis vi er på samme hold.
At du er stabil og ikke løber fra en aftale. Jeg holder mit ord – det er vigtigt at du også holder dit.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: hurtigst muligt
  • Vikar
  • Sidste frist for ansøgning: 02.08.2021
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

 LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 137,65 kr. eller 140,05 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til mail: 200213@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Regin Christnensen på mail: regin@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997370 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200213

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.