Udsolgt // Foredrag med Team Tvilling “Fra kuvøse til jernmand”
Handicapformidlingen præsenterer i samarbejde med Team Tvilling foredraget, “Fra kuvøse til jernmand”.
Der vil være mulighed for at få et stk. signeret Team Tvilling bog pr. borger som en lille gave fra Handicapformidlingen.
Hør jerntvillingerne Steen og Peder Mondrups unikke historie – fra de kom til verden tre måneder for tidligt til de 34 år senere gjorde det umulige: Nemlig at gennemføre en Ironman sammen, selvom Peder hele sit liv har siddet i kørestol.
Sammen er Steen og Peder Mondrup Team Tvilling, og de fortæller med masser af humor, varme og glæde om deres fantastiske rejse frem mod KMD Ironman i København i august 2014, hvor de som de første tvillinger i verden sammen gennemførte en Ironman.
Men Team Tvilling er mere end gennemførelse af en Ironman. Det er nemlig kampen for at nedbryde tabuer og fjerne berøringsangsten mellem handicappede og ‘almindelige’ mennesker.
Steen og Peder fortæller om tankerne og formålet med det store Team Tvilling-projekt, der har bragt tvillingerne endnu tættere sammen. Steen og Peder kommer med deres bud på, hvordan får man et godt liv, selvom man er bundet til en kørestol og er afhængig af andres hjælp til alt.
Program for aftenen:
- Kl. 17.00 – 18.00 – Hils på Peder og Steen og få et signeret eksemplar af deres bog (1 stk. pr. borger)
- Kl. 18.00 – 19.00 – Foredrag “Fra kuvøse til jernmand”
- Kl. 19.00 – 21.00 – Handicapformidlingen er vært for lidt lækkert til ganen og maven
Vi glæder os til at se jer.
Bedste hilsner
Handicapformidlingen