OMRÅDE:  2970 Hørsholm

Frisk handicaphjælper søges – tiltrædelse hurtigst muligt!

Er du en frisk ung mand eller kvinde, der vil have et job, hvor du gør en forskel og kan du lide frisk luft? Har du god fysik og lyst til at hjælpe et ungt menneske som mig?

Du skal kunne bevare seriøsiteten uden at miste din humoristiske sans. Så er jobbet som handicaphjælper måske noget for dig.

LIDT OM MIG:
Jeg er en 23 årig ung kvinde, som bor i egen bolig i Hørsholm Jeg sidder i manuel kørestol (pga. rygmarvsbrok), og er lam fra knæene og ned i fødderne. Desuden har jeg skoliose (skæv ryg), som gør at jeg har rygsmerter, og derfor har jeg mindre energi nogle dage, men det stopper mig ikke i at have et aktivt liv og dyrke mine interesser som er kørestolsdans, ridning og svømning.

I løbet af det kommende år forventer jeg at blive hundeejer. I den forbindelse skal jeg deltage i arrangementer og hundetræning, og der vil være udendørs gåture flere gange dagligt.

Udover mine interesser er jeg vild med at tage i biografien, til koncerter og en gang i mellem er jeg også til foreningsarrangementer.

Som min hjælper bliver du en del af mit aktive liv, hvor vi kan spise sammen, gå ture, shoppe mm. og du skal køre min handicapbus.

Jeg har brug for hjælpere, der skal være mine arme og ben og som kan assistere mig, i forhold til de ting jeg ikke selv kan. Dette indebærer bl.a. personlig hjælp, forflytninger, hjælp til at komme i tøjet m.m. Der vil også være arbejdsopgaver af praktisk karakter, som eksempelvis rengøring, lettere havearbejde, oprydning og fælles madlavning. 
Skriv til mig og spørg om det, som du er i tvivl om. Du behøver ikke at have erfaring som handicaphjælper, da jeg selv oplærer dig.

JOBBESKRIVELSE:
Er du en frisk ung mand eller kvinde, der vil have et job, hvor du gør forskel og kan du lide frisk luft og hunde? Har du masser af gå på mod og lyst til at prøve kræfter med at være arme og ben for et ungt menneske som mig? Så er jobbet her måske noget for dig.

Jeg bor tæt ved offentlig transport; busstoppested tæt ved og ca. 1 km fra Kokkedal station.

Du får et job, hvor den hjælp du giver på arbejdet gør en stor forskel. Et job hvor der både er behov for, du er aktiv sammen med mig, men hvor du også har mulighed for at trække dig tilbage i hjælperværelset, når jeg har behov for at være alene.

Du bliver som handicaphjælper en del af et fast, fleksibelt og nødvendigt team, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt, både hverdage og weekender.

Det vil sige, at der kan forventes at komme ekstra vagter i forbindelse med kollegaers ferie eller sygdom.
Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i. 

Du får et job, hvor den hjælp du giver gør en stor forskel. Et job hvor der både er behov for, du er aktiv sammen med mig, men hvor du også har mulighed for trække dig tilbage i hjælperværelset, når jeg har behov for at være alene.

Du skal have kørekort og have mod på at køre min handicapbus. Hvis du er ryger, har jeg nogle generelle regler for dette, som du vil skulle overholde.

VIGTIG INFO:
Tiltrædelse hurtigst muligt.

I din ansøgning skal du skrive lidt om dig selv. Skriv gerne hvor længe du har haft kørekort og om du har kørt store biler (som en handicapbus) før. Skriv også gerne hvorfor du søger som handicaphjælper.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Både mænd og kvinder er yderst velkomne ansøgere
  • Du skal være mellem 21 og 38 år
  • Fleksibel
  • Praktisk
  • Selvstændig
  • Have respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Høj hygiejnestandard

Du behøver ikke at have erfaring som handicaphjælper, da jeg selv oplærer dig. Det vigtigste er, vi har god kemi og du har lyst til jobbet.

 

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: hurtigst muligt
  • Fuldtid
  • Sidste frist for ansøgning: 11.11.2021
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 134,93 kr. eller 137,26 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til mail: 200492@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Gitte Jensen på mail: gitte@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997376 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00 eller til mig på 200492@handicapformidlingen.dk
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200492

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.