OMRÅDE:  2000 Frederiksberg

LIDT OM MIG:
Jeg er en ung kvinde på 26 år, bosiddende i egen lejlighed på Frederiksberg med min lille hund, så det er vigtigt, at du ikke er bange eller allergisk over for dyr.
Jeg er det man kalder for en ”slap spastiker”, hvilket betyder, at jeg blandt andet har nedsat muskelstyrke- og funktion i hele kroppen og dårlig balance, og derfor sidder i kørestol.
Jeg hare brug for hjælp til forflytning, af- og påklædning, toiletbesøg, bad og andre praktiske dagligdags gøremål.
Ud over mit fysiske handicap, er jeg meget almindelig. Jeg har gode og dårlige dage, og jeg elsker min familie, mine venner, og min hund og bruger meget tid med ham, samt min telefon og computer, byture og film og meget andet.

JOBBESKRIVELSE:
Er du en stabil, ansvarsbevidst og fleksibel person, så er dette job måske noget for dig.
Stillingen er en fuldtidsstilling som et barselsvikariat , og du skal kunne indgå på lige fod i et fast, yderst stabilt, velfungerende og fleksibelt team, sammen med 4 andre faste hjælpere.
Herudover skal det faste team dække hinanden ind ved sygdom og ferie.
Det er vigtigt at pointere, at jeg udelukkende har brug for ”et ekstra sæt arme og ben”, og ikke hjælp og råd til hvordan jeg skal leve mit liv.
Derfor skal du også kunne tåle at blive guidet eller ”korrigeret” af mig, uden at tage det ilde op, hvis jeg ønsker tingene på en anden måde end du måske selv ville gøre derhjemme.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort og en habil bilist. Du skal kunne håndtere en minibus med automatgear eller kunne lære det
  • Fysisk robust
  • Stabil, fleksibel og pligtopfyldende
  • Fleksibel i forhold til arbejdstider og ekstraarbejde
  • Tålmodig
  • Du skal hvile i dig selv

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Fuldtid: Barselsvikariat med længerevarende vagter
  • Sidste frist for ansøgning: 11.10.2020
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 135,28 kr. eller 137,63 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til mail: 200103@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Simon Winther på mail: simon@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997386 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200103

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.