OMRÅDE:  2000 Frederiksberg

LIDT OM MIG:
Jeg er en kvinde på 33 år. Jeg bor sammen med min kæreste og min lille søn på 7 måneder samt min bomuldshund Alba. Min bonusdatter på 10 år kommer hver anden weekend. Jeg er på førtidspension, og det meste af min dag går med at være sammen med min søn. Jeg elsker at gå ture og være sammen med venner og familie. Derudover har jeg en stor interesse for kunst og musik.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg har brug for hjælp til praktiske gøremål som rengøring, vaske tøj, madlavning, handle, gå tur med hunden. Nogen gange skal du køre mig ud til venner/familie eller bare ud på indkøb. Jeg har også brug for, at du er mine arme og ben ifht. min søn. Dvs løfter ham op til mig, skifter hans ble, hjælper mig med at bade ham, skifte tøj og andre ting. Der kan forekomme manuelle løft, og jeg har brug for hjælp til personlig pleje, så det skal du være forberedt på og okay med.

Det er vigtigt for mig, at du har ordenssans og ikke er bange for at tage fat. Du skal have en selvstændig tankegang og kunne fornemme hvornår du skal trække dig. Det aller vigtigste er dog at vi har en rigtig god kemi:-)

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort
  • Fleksibel
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Høj hygiejnestandard
  • God til børn
  • Tåle hund

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Deltid: 24-32 timer pr. uge
  • Sidste frist for ansøgning: 01.12.2021
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 139,01 kr. eller 141,42 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200247@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Regin Christensen på mail: regin@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997370 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200247

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.