OMRÅDE:  8800 Viborg

LIDT OM MIG:
Jeg er en kvinde i slutningen af 40erne, som bor sammen med min lille familie bestående af min mand, og 2 dejlige piger i alderen 7 og 11 år samt vores lille hund, som er en stor del af familien.
Vi bor i et dejligt hus i et natur skønt område i udkanten af Viborg.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg har fået diagnosen ALS, og jeg har derfor brug for hjælp til alt, hvad min rolle i familien byder på – jeg har brug for, at du skal være mine arme og ben.

Jeg søger et par modne og robuste kvindelige hjælpere, som nyder samvær med børn og er glad for dyr.  Du skal have lyst til at stå i køkkenet, og lave alt fra pandekager til lækker aftensmad. Du må meget gerne have interesse for det sunde og næringsrige køkken eller lyst til at sætte dig ind i det.

Du kommer til at tage del i meget af det praktiske i husholdningen, og du skal være i stand til at yde personlig pleje til mig. Har du kendskab til ALS er dette en stor fordel.

Det er meget vigtigt for os, at du kan skabe smil og have en positiv energi med respekt for vores hjem og vores lille familie, så vil vi i familien tage mod dig med åbne arme.

Du vil blive en del af et mindre team, der dækker alle årets dage, som vil vokse med tiden. Vi foretrækker et længerevarende samarbejde uden for stor udskiftning.

Vagterne vil som hovedregel være i tidsrummet 8 – 21 eller efter aftale.

KVALIFIKATIONER:

  • Empatisk
  • Ordensmenneske
  • Fleksibel
  • Struktureret
  • Glad for børn og hund
  • Kørekort B
  • Meget gerne erfaring med ALS

 PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: snarest muligt
  • Fuldtid
  • Sidste frist for ansøgning: 16/12/2019
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt de rette kandidater er fundet

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 126,20 kr. eller 128,34 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til mail: 200575@handicapformidlingen.dk – vedhæft et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Christina Iversen på mail: christinai@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997344 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200575

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.