Kære alle
Ekstra Bladet fortsætter deres historier om os. Vi fik forleden en række spørgsmål, som vi har svaret på. Vi synes det er vigtigt at I kender vores side af sagen og I kan derfor se både journalistens spørgsmål og vores svar her:
Det er lønninger fra en periode af vores virksomheds udvikling, hvor vi i nogle måneder fik meget lave lønninger og i andre perioder omvendt fik mere udbetalt. Vi fik f.eks. lave lønninger, når vi satsede og ansatte mange nye talenter. For at få råd til deres løn fik vi selv lavere løn. Når det viste sig, at vi havde ansat de rigtige, der bidrog til virksomhedens udvikling, havde det selvfølgelig en positiv indvirkning på lønnen. Den var så i perioder lidt højere for at samle op på vores tab i andre måneder.
2.) Som du selv har oplyst os, kommer Handicapformidlingens penge fra kommuner og regioner. Mener du, at det er fair at betale så høje lønninger til dig selv og Klaus Dübe, når pengene kommer fra offentlige kasser?
Handicapformidlingen er en hastigt voksende virksomhed, som i dag har flere end 2600 på lønningslisten, der hver dag arbejder for at hjælpe mennesker med handicap i Danmark til at leve en værdig og glædesfyldt tilværelse. Som stiftere af virksomheden og de øverste chefer har vi ansvaret for udviklingen, driften og kvaliteten af den service vi tilbyder. Vi synes det er fair, at vi dette ansvar modsvares i vores løn.
3.) Har nogen kommuner eller regioner godkendt disse høje lønninger?
Vi er en privat virksomhed, der bliver betalt et fast og kommunalt/statsligt fastlagt honorar for de services vi yder til de mange borgere, der har brug for vores hjælp, som ikke skal godkendes af kommuner eller regioner.
4.) Er lønnen til dig selv og Klaus Dübe i den omtalte periode repræsentativ for jeres generelle løn?
Nej: Se svar på spørgsmål nr. 1
5.) Det fremgår desuden af lønoversigten, at der blandt de øvrige administrative medarbejdere var flere, som i den omtalte måned tjente over 80.000 kroner. Hvad er forklaringen på de høje lønninger?
Der er tale om konsulenter, der i perioder har haft flere opgaver – både i den daglige drift og i forhold til udvikling af vores virksomhed. Mange af dem har f.eks. udover deres administrationsopgaver også været akutvikarer og stået til rådighed som ansvarlige for virksomhedens 24/7-akuttelefon. Det er den telefon de tilknyttede borgere og hjælpere kan ringe til hele døgnet for at sikre hjælp i nødsituationer. Dengang var vi færre ansatte, og det betød, at en lille gruppe medarbejdere delte disse vigtige opgaver og de blev naturligvis aflønnet for de mange forskellige opgaver de påtog sig.
6.) Er det udtryk for en almindelig måned hos Handicapformidlingen, at flere administrative medarbejdere tjener så mange penge?
Nej, det er det ikke. Vi har udviklet os væsentligt i de sidste år og er i dag langt flere i virksomheden. Det betyder, at der er behov for at vores konsulenter kan fokusere på deres kerneopgaver og medarbejderne f.eks. ikke skal tage så mange ekstravagter. Det betyder samtidig, at de ikke puljer så meget arbejde at de får store lønudbetalinger.
7.) Det fremgår også af listen, at der er to handicapmedhjælpere, som den pågældende måned har tjent over 100.000 kroner. Hvordan kan det lade sig gøre?
Det kan der være flere årsager til. Grundlæggende er det svært at se ud fra udtræk på en enkeltstående måned. Det skævvrider oplysningerne, ved ikke at afspejle normen – f.eks. fordi lønninger i nogle måneder skal efterreguleres.
8.) Det fremgår desuden, at en række handicapmedhjælpere har tjent over 70.000 kroner den pågældende måned. Er I sikre på, at disse handicapmedhjælpere har overholdt reglerne i forhold til hviletider mv.?
Vi har IT-systemer der medvirker til overvågning på dette område. Vi er heller ikke bekendte med at der skulle have været nogen problematikker eller sager der tilsiger at dette skulle have været en problemstilling i perioden. Der er heller ikke os bekendt nogen sager i Arbejdstilsynet om dette.
9.) Hvad gør Handicapformidlingen generelt for at sikre, at jeres handicapmedhjælpere overholder reglerne om hviletid mv.?
Se svar på spørgsmål 8.
10.) Kan du forstå, hvis man kan få den tanke, at kommunernes og regionernes penge var brugt bedre på andre ting end på de omtalte høje lønninger?
Nej. De omtalte lønninger er fra en periode i vores virksomhed, hvor vi var færre medarbejdere til at varetage de mange opgaver, der er forbundet med at hjælpe mennesker med handicap i Danmark til at leve en værdig og glædesfyldt tilværelse. Og når vores medarbejdere påtog sig flere af disse opgaver, skulle de naturligvis have løn for det.
11.) I forhold til vores tidligere artikel om Klaus Dübes korrespondance med Tanja Dénis svarede du, at citaterne var ’taget ud af en større kontekst, og vinklet åbenlyst ensidigt’. Mener du dermed, at det var i orden, at Klaus Dübe udtalte sig, som han gjorde overfor Tanja Dénis?
Nej. De kommentarer var naturligvis ikke i orden.
12.) Hvad er den ’større kontekst’, som citaterne – ifølge dig – er taget ud af?
Det synes jeg af hensyn til sagens parter ikke det giver mening at komme ind på. Kommentarerne var naturligvis ikke i orden.
Med venlig hilsen
Søren Rynkebjerg og Klaus Dübe
Handicapformildingen