Kære alle
Vi er efterhånden både vaccineret og immune overfor de mange negative fremstillinger af Handicapformidlingen i Ekstrabladet.
Nu har vi dog fået (endnu!) en henvendelse fra Ekstrabladet, som vi synes skal deles med Jer! Vi tænker faktisk det er lidt ”trættende” at visse politikere og Ekstrabladet ikke spørger Jer (arbejdsledere i HF) om Jeres holdninger direkte? Og ikke vil gengive dem.
Hvorfor skal nogen henover hovedet på andre beslutte hvad der er bedst for dem, uden at høre deres stemme i debatten? Findes der overmennesker og undermennesker? Det synes vi ikke er rette tilgang!
Her er hvad vi denne gang er blevet spurgt om af Ekstrabladets Graverjournalist Helle Fuusager:
Handicapordfører fra SF, Charlotte Broman Mølbæk, kritiserer Handicapformidlingen i en artikel. Hun siger blandt andet:
- Der er nødt til at være en rimelighed i de lønninger og den profit, det offentlige betaler til. I Handicapformidlingen tjener direktørerne og hjælpere jo mere end højtstående embedsmænd. Det er helt uacceptabelt.
- Vi kan i forvejen ikke få pengene til at række på handicapområdet, og kommunekasserne er så pressede, at der spares enormt meget på indsatsen over for sårbare borgere. I det perspektiv er det dybt problematisk, at man så har store virksomhedsejere, der kan hive så store profitter ud af vores velfærd.
- Jeg er ikke overbevist om, at borgerne i det her tilfælde får den bedst mulige støtte, som jo ellers er meningen med midlerne
16 februar i år stillede hun desuden et paragraf-20 spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag på baggrund af artikler om Handicapformidlingen. Heri lyder ministersvaret:
’De midler, der afsættes til velfærd, skal bruges til kvalitet i indsatserne for landets borgere. Offentlige velfærdskroner skal altså ikke være et redskab til, at private firmaer kan udtrække uforholdsmæssigt store udbytter til egen fortjeneste. Dette gælder naturligvis også for de midler, som bruges på hjælpen til mennesker med handicap, som skal anvendes efter formålet om at fremme den enkelte borgers mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Artiklen og lignende sager, som spørgsmålet henviser til, viser bl.a., at der er behov for at se på tilsynet med disse foreninger og private virksomheder. Jeg har derfor indhentet en redegørelse fra Socialtilsyn Øst vedrørende deres tilsyn med Handicapformidlingen, som bl.a. vil indgå i det interne arbejde i Social- og Ældreministeriet, jeg har igangsat, omkring et generelt gennemsyn af reglerne om servicelovens hjælperordninger. Derudover arbejder ministeriet aktuelt på en orienteringsskrivelse, der skal præcisere reglerne for kommunernes tilsyn med hjælperordningerne.’
Har Handicapformidlingen en kommentar til politikernes synspunkter og det faktum, at området bliver en del af forhandlingerne om profit på velfærd? Vi skal have modtaget jeres kommentar til deres udmeldinger senest i morgen 2 marts kl. 10, hvis det skal indgå.
Handicapformidlingen har erfaret, at man egentlig ikke ønsker at gengive vores samlede holdning og redegørelser, og ej heller ønsker at lære Jer og virksomheden at kende, hvorfor vi har svaret således:
Vi hilser en politisk dialog velkommen, men havde gerne set den var baseret på andet, og mere, end ensidig og skævvridende journalistik i Ekstrabladet – fx reel og fyldestgørende dialog med de berørte borgere, handicaporganisationerne, resten af branchen og os.
Hvad synes du?!
Vi mener, at denne debat er kørt helt af sporet, og man glemmer at der faktisk er tale om mennesker af kød og blod, som er modtagerne af hjælpen! Handicapformidlingen har inviteret Ekstrabladet til dialogkaffe ad flere omgange. Ekstrabladet har ikke ønsket at deltage, fordi de udelukkende vil forholde sig kritisk til Handicapformidlingen (som de selv har udtrykt). Hvad synes du? Hvordan oplever du kvaliteten af hjælpen fra din private leverandør? Er det okay, at der kan genereres ”profit” i en privat virksomhed på handicapområdet? Tænker du at det ville øge kvaliteten af din hjælp, hvis det ikke var muligt at generere profit i en virksomhed som Handicapformidlingen?
I Handicapformidlingen kalder vi det slet ikke for ”profit”. Her kalder vi det ”overskud”. Overskuddet viser, at driften hænger fornuftigt sammen, og at der akkumuleres midler som understøtter virksomhedens soliditet, udviklingsmuligheder, og evne til at fortsætte med at levere god service – også i hårde tider! Et år med driftsunderskud medfører således ikke nødvendigvis krise og eventuel lukning, med store udgifter til det offentlige til følge. Virksomheden kan tære på sin egenkapital så driften opretholdes og overskud kan genetableres.
Hvis ikke leverandører må have overskud – så kan den ikke byde ind på opgaver i det offentlige udbudssystem. Det er simpelthen en udbudsbetingelse, altså et krav, at virksomhederne har overskud. Dette for at sikre stabile og veletablerede virksomheder indenfor området. Er kommunerne klar til at løse disse specialiserede opgaver, uden private leverandører, sideløbende med blandt andet primærplejen i private hjem og på plejecentre?
Hvad med den personlige frihed baseret på fleksible og individuelle hjælperordninger, som er grundlæggende idealer bag BPA-lovgivningen? Kan det imødekommes fra de kommunale systemer? Eller skal vi slå en streg over de idealer med det samme?
Vi er åbne for en mangfoldig debat, og vil gerne opfordre Jer alle til at udtrykke Jeres tanker – da vi egentlig synes de er meget mere værd i en sådan debat, end en politikers holdning baseret på overskrifter i Ekstrabladet.
Med venlig hilsen
Søren Rynkebjerg og Klaus Dübe
Handicapformildingen
