OMRÅDE:  2610 Rødovre

LIDT OM MIG:
Jeg hedder Nicolai, og jeg er en mand på 46 år, der bor i privat bolig i Rødovre. Jeg har muskelsvind og bruger respirator, og sidder i elektrisk kørestol.

Jeg interesserer mig for sport, mest fodbold, film, musik, videnskab, historie, bøger og politik.

Jeg går tit i biffen, og er ude at se fodbold på Brøndby Stadion.

Derudover går jeg i teatret, og kan godt lide at gå ture. Jeg tænker, at det ikke ville gøre noget, hvis vi delte nogle interesser. Dette er selvfølgelig ikke en forudsætning. 

JOBBESKRIVELSE:
Jeg kan næsten ingen fysiske ting, og derfor skal jeg have hjælp til alt – 24 timer i døgnet. Jeg skal have hjælp til toiletbesøg, bad, personlig pleje, påklædning, spisning, madlavning osv. – næsten alt, som du kan se.

Vi er et selvdækkende hjælperhold. Dvs. at hvis der mangler en, så skal de andre hjælpere dække ind, dette gælder også for nattevagter (jeg har vågne nattevagter).

Jeg forventer, at du er selvstændig, punktlig, stabil, har ordenssans og kan beskæftige dig selv. Udover at passe mig, så skal du også passe min lejlighed og lave mad.

Du skal skrive og tale godt dansk, da du nogle gange skal skrive for mig.

Du behøver ikke at have nogen erfaring, da du bliver oplært, før du starter. Når du er oplært, skal du på kursus på hospitalet, og have et respiratorbevis.

Vagterne er delt op i dagvagter og vågne nattevagter. Dagvagterne møder kl. 9.00 og nattevagterne møder kl. 23.00.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i. 

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Ikke ryger
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Høj hygiejnestandard
  • Tåle kat
  • Tåle hund

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: hurtigst muligt
  • Deltid 28 timer pr. uge
  • Sidste frist for ansøgning: 31-10-2021
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 139,01 kr. eller 141,42 kr. ved minimum tre års anciennitet.* (Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til Handicapformidlingen på mail: 200838@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til chefkonsulent David Bøtker på mail: david@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997378 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200838

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.