OMRÅDE: 8000 Aarhus C

Kontrakt på 40 timer hver anden uge, dvs. 20 timer i gennemsnit per uge.

LIDT OM MIG:
Jeg hedder Mike Tinning, jeg er 26 år og bor midt i Aarhus.
Jeg elsker at være aktiv og social, gerne igennem styrketræning mm.
Jeg er en drengerøv med et stort D, og med en kampvægt på 90 kg, så for at arbejde for mig skal du være fysisk stærk og kunne acceptere en hverdag hvor jeg bestemmer. Du må gerne komme med idéer til, hvordan vi kan få en sjov og spændende hverdag sammen.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en jævnaldrende hjælper.
Vagterne ligger i dagtimerne, starter og slutter på forskellige tidspunkter og er længerevarende.
Jeg søger en hjælper jeg kan snakke seriøst med, men på samme tid en man kan tage pis på og forvente lidt igen.
Du må gerne kunne motivere mig og hjælpe mig med at tage initiativ til at komme ud.
Det er også vigtigt for mig, at du kan være med til at støtte mig i det sociale og derfor også selv kan lide at snakke og møde nye mennesker.
En hjælper for mig skal være:

  • Engageret, tilstedeværende, positiv, humoristisk, snaksaglig, energisk, viljestærk, robust, idérig og inspirerende i stedet for at være pædagogisk
  • Du skal være aktiv sportsmæssigt. Jeg er selv meget aktiv, jeg elsker at styrketræne, gå til kørestolsfodbold, svømning, tage på familiebesøg, træne mig op til et maratonløb mm.
  • Jeg ønsker gerne en hjælper som ville blive hængende, gerne i længere tid. En der ikke kun går op i kroner og øre

Opfylder du mine ønsker, søger du det bedste job og vil du have en sjov hverdag, så skriv til mig.
Handicapformidlingen varetager arbejdsgiveransvaret og jeg er selv arbejdsleder.
For mig er det ikke så nødvendigt at man er 100% professionel til arbejdet, hellere at man er lærenem, medmenneskelig og ikke er en robot. Det helt essentielle for mig er, at vi kan have et godt forhold og gerne et fælles ønske om et venskabeligt bånd imellem os.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Mike Tinning

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • Deltid: 20 timer pr. uge
  • Sidste frist for ansøgning: 21.11.2019
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 124,96 kr. eller 127,08 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til mail: 200121@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas Søe på mail: thomas@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997388 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200121

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.