OMRÅDE: 8464 Galten

LIDT OM MIG:
Positiv og livsglad 55 årig mandlig kørestolsbruger med sclerose, søger hjælper til 3 måneders vikariat.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en hjælper til et 3 måneders vikariat. Stillingen er på 36 timer om ugen. Vagterne er 12-timers vagter. Mødetiden er hhv kl. 9:00-21:00 og kl. 21:00-9:00 alle ugens dage. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jeg har brug for hjælp til alt lige fra spisning, på-/afklædning, personlig hygiejne (alt inkl.), rengøring, indkøb, ture ud af huset samt luftning af min lille 8 årige hund (hun er sød, lydig og meget legesyg). Det er derfor vigtigt, at du er glad for dyr.

Nattevagtens primære opgaver er at lægge mig i seng, vende mig i løbet af natten og hjælp til at få noget at drikke. Kendskab til loftlift og evt. elektrisk kørestol foretrækkes.

Det er et krav, at du har kørekort kat. B og at du er erfaren bilist.

Det forventes at du er fleksibel og ikke mindst stabil, da jeg er dybt afhængig af din hjælp. Omgangstonen er uhøjtidelig. Min humor er plat, sjov, sort og jeg er udpræget positiv.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Kan tåle hund

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Deltid: 36 timer ugt. (3 måneders vikariat)
  • Sidste frist for ansøgning: 20.09.2026
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 1 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200768@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Simon på mail: sb@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 999 835 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200768

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.