OMRÅDE:  8920 Randers NV
Søg jobbet: 
Ansøg her

Er du natteravn eller SSAér med hjerte og overskud?
Så kan du blive en vigtig del af hverdagen hos en 60-årig mand i Randers med ALS. Han lever efter mottoet:

“Jeg vil leve – ikke bare overleve.”

Hvem er han?
En livsglad far, der bor i et lyst hus med have. Fyldt med varme, humor og mod på livet – og som ser muligheder frem for begrænsninger. Han prioriterer livskvalitet og nærvær frem for pligter.

Dit job som vågen nattevagt
Vi søger en ufaglært fast hjælper til vågne nattevagter med 26 timer i ugen i gennemsnit over 8 uger, fra 19.15 – 07.30.
Så når huset falder til ro, er du vågen og klar.

Dine opgaver er bl.a.:

  • Hjælp med at komme i seng og op igen
  • Personlig pleje og medicin
  • Respiratorisk overvågning og lejring
  • At være til stede, hvis der er brug for dig

Det meste af natten er stille og rolig – men din vågenhed og tryghed betyder alt.

Dit job som SSA
Vi søger en uddannet Social og sundhedsassistent til faste dagsvagter hver 4. weekend, lørdag og søndag fra 07.15 – 19.30.

  • Alt fra personlig pleje
  • Forflytninger – hvor hjemmeplejen bliver 2 mand
  • Sondeernæring
  • Kateterpleje
  • Medicindispensering
  • Vasketøj, indkøb, hjælp til telefonsamtaler, diverse opgaver på computeren, kalenderstyring mm.
  • Opvask og alle de normale huslige opgaver og hvad der ellers skal til for at opretholde almindelig daglig livsførelse (ADL)

Da han har har et meget aktivt liv med møder, foredrag, arbejde, koncerter, familie arrangementer, så er to dage er aldrig ens.

Vi leder efter dig, der…

  • Har ro, empati og overskud
  • Kan håndtere respirator, sonde og kateter (oplæring gives)
  • Trives med at tage ansvar
  • Er stabil og fleksibel
  • Ser løsninger og muligheder frem for begrænsninger
  • Har en god fysik og kan tage fat

En arbejdsplads med fællesskab
Du bliver en del af et stærkt hjælperteam, hvor grin, hygge og sammenhold fylder meget. Vi ses
også udenfor arbejdet til fester, konkurrencer og små events.

Vi tilbyder

  • Grundig 60 timers oplæring i ordningen
  • Kursus-bevis fra Respirationscenter Vest (kurset ligger om mandagen fra 9.00-15.00)
  • Løn og vilkår efter overenskomst
  • Fast stilling.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Du får fast teamleder som altid står klar til vejledning og støtte
  • Faste teammøder efter behov
  • Sidste frist for ansøgning: 29.05.2026
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
  • Du skal have kørekort

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0 i henhold til følgende takstblad – LINK.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til teamleder Mariia på mail mca@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 969 078 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200951

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.