OMRÅDE: 7500 Holstebro
Vi søger en moden og engageret aflaster til Valdemar – en glad, charmerende og kontaktsøgende dreng på 6 år, som elsker leg, nærvær og struktur. Valdemar er udviklingshæmmet og udviklingsmæssigt alderssvarende til en 2-3 årig. Han kommunikerer tydeligt med både ord og kropssprog, og han forstår alt, selvom det kan være svært for ham at acceptere et nej eller vente på, at ting sker. Derfor kræver det både erfaring og overskud at støtte Valdemar i hans hverdag.
LIDT OM VALDEMAR:
- Valdemar elsker rollelege og kan bruge lang tid på at lege han ringer til lægevagten eller hospitalet og er “Dr. Valdemar”.
- Han elsker at være udenfor og lege, og han nyder praktiske opgaver, hvor han kan hjælpe til.
- Han er meget kontaktsøgende og kræver fuld opmærksomhed, men han er samtidig en dreng, der med sin charme vinder alle om sig.
- Motorisk er han velfungerende, selvom balancen driller lidt, men han er god til at bede om hjælp.
JOBBESKRIVELSE:
Vi søger en aflaster, som kan tilbringe tid med Valdemar hver weekend i 5 timer – eller efter aftale hver 2. weekend. Opgaven består i at skabe en tryg, sjov og struktureret ramme for Valdemar, så hans forældre får et tiltrængt pusterum og mulighed for at være sammen med Valdemars lillebror.
VI FORESTILLER OS, AT DU:
- Har erfaring inden for specialområdet, gerne uddannet pædagog og er bekendt med vigtigheden af struktur og kærlig tydelighed.
- Er moden, ansvarlig og har “ben i næsen.”
- Har overskud og tålmodighed til at håndtere en dreng, der er behovs- og impulsstyret, og som kan have svært ved at blive afledt.
- Kan finde glæde i både leg, praktiske opgaver og nærværende samvær med Valdemar.
VI TILBYDER:
- En unik mulighed for at gøre en forskel for en skøn dreng og hans familie.
- Et tæt samarbejde med en familie, som vil sætte pris på din indsats.
- Fleksibilitet i forhold til, om du kan hver eller hver 2. weekend.
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Hurtigst muligt
- Deltid: 5 timer her weekend i tidsrummet kl. 07.00-12.00 eller kl. 14.00-19.00.
Timerne bliver planlagt i samarbejde med familien. - Sidste frist for ansøgning: d. 06.01.2025
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet.
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Gives efter erfaring, kvalifikation og uddannelse
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til Handicapformidlingen på mail: sisse@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Sisse Frankfurth på mail: sisse@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 963 175 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300125
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.