www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE:  Esbjerg Kommune  
Søg jobbet: Ansøg her

Vil du være med til at skabe en forudsigelig og tryg hverdag for borger gennem ro, faglighed og relationsarbejde?

Vi søger en dygtig og engageret medarbejder til en voksen borger, der bor i Esbjerg Kommune.

Som medarbejder bliver du en vigtig del af den pædagogiske indsats omkring borgeren, hvor der er fokus på struktur, tryghed, støtte og regulering i hverdagen.

Om arbejdsopgaven
I opgaven støtter du borger i dagligdagen, herunder når borger er i beskæftigelse. Der arbejdes pædagogisk med at skabe forudsigelighed, støtte borger i aktiviteter og hjælpe med at regulere adfærd og reaktioner gennem en faglig og anerkendende tilgang.

En del af arbejdet består også i at være med til at sammensætte aktiviteter og skabe struktur i hverdagen i tæt samarbejde med kollegaer. Derudover vil der være opgaver i forbindelse med koordinering af læge- og behandleraftaler samt opfølgning herpå.

Der er høje dokumentationskrav i opgaven, og det er derfor vigtigt, at du kan dokumentere fagligt, præcist og løbende som en naturlig del af dit arbejde.

Vi arbejder ud fra KRAP og LA2, og det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til eller erfaring med disse metoder. Det vigtigste er dog, at du har en pædagogisk forståelse, kan arbejde relations skabende og formår at møde borger med ro, tydelighed og respekt.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et team, hvor der er fokus på fælles retning og tryghed omkring borger. Derudover vil du få sparring med en fast pædagogisk teamleder samt deltage i personalemøder, hvor der er mulighed for faglig refleksion og løbende udvikling af indsatsen.

Vi søger dig, der:
Har en pædagogisk uddannelse
Kan arbejde roligt, struktureret og relations orienteret
Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med øvrige fagpersoner
Kan arbejde ud fra KRAP og LA2, eller har lyst til at lære metoderne at kende
Kan dokumentere fagligt og præcist
Kan koordinere og følge op på aftaler med læge og behandlere
Er fagligt nysgerrig og kan bidrage til en stabil og tryg hverdag for borger

Har du en anden relevant uddannelse, eller er du ufaglært, men tænker, at stillingen passer rigtig godt til dig, så skal du endelig ikke tøve med at søge. Det vigtigste er, at du har lyst til opgaven, kan arbejde fagligt reflekteret og møder borger med ro, respekt og engagement.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men andet timetal kan drøftes.
Borger får støtte alle ugens 7 dage i tidsrummet kl. 06.00-20.00, hvorfor arbejdstiden er kl. 06-20.

Du  kommer til at indgå i en fast vagtplan med et 4 ugers rul, hvor du kan have indflydelse.

Lyder stillingen som noget for dig, ser vi frem til at høre fra dig.

Stillingen kræver, at du har kørekort.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt – når rette kandidater er fundet
  • Fuldtid eller deltid: 37 timer – andet timetal kan drøftes.
  • Sidste frist for ansøgning: 25.08. 2026
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 1 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Mette Bryld på mail: mb@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997390 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300209

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.