OMRÅDE: 7100, Vejle
LIDT OM MIG:
Jeg er en livsglad og nysgerrig dreng på 11 år med cerebral parese. Jeg kan være lidt forsigtig, særligt i nye situationer, og derfor betyder tryghed, struktur og forudsigelighed meget for mig.
I min fritid kan jeg godt lide at lege med LEGO, spille brætspil og PlayStation, lege med Nerf-guns og spille fodbold. Jeg nyder både aktive stunder og mere rolige aktiviteter, alt efter hvordan min dagsform er.
Min hverdag fungerer bedst, når rammerne er tydelige og genkendelige. Derfor bruger vi blandt andet piktogrammer til at skabe overblik over dagen.
Sammen med mig er du med til at aftale dagens aktiviteter ud fra min dagsform, mine ønsker og mit behov for støtte.
JOBBESKRIVELSE:
Som medarbejder bliver din vigtigste opgave at skabe en tryg, struktureret og meningsfuld dag sammen med mig.
Du skal kunne møde mig dér, hvor jeg er den enkelte dag, og være opmærksom på mine signaler. Nogle dage har jeg brug for aktivitet og leg, mens jeg andre dage kan have større behov for ro, omsorg og tydelige rammer.
Det er vigtigt, at du både kan være nærværende og omsorgsfuld, men samtidig også kan sætte tydelige og trygge grænser. Du skal kunne bevare roen og hjælpe mig med at navigere i situationer, før de bliver svære.
Du bliver en først og fremmest en del af min dag men også min families i det du vil skulle komme og være sammen med mig hver tredje weekend.
Det betyder, at du skal være indstillet på indimellem at deltage i familie fødselsdage, arrangementer eller andre begivenheder, hvor familien vurderer, at det vil være en støtte for mig at have dig med.
Her vil dit primære fokus fortsat være på mig og på at skabe de bedste rammer for min deltagelse.
Mine forældre er engagerede, stærke og solide sparringspartnere, og der lægges derfor vægt på et tæt og respektfuldt samarbejde omkring mig.
KVALIFIKATIONER:
Jeg søger dig, som:
- Har erfaring med børn med særlige behov
- Er rolig, omsorgsfuld og nærværende
- kan sætte tydelige og trygge grænser
- kan arbejde struktureret og skabe forudsigelighed for dagen
- kan møde mig ud fra min dagsform og mit aktuelle behov
- har blik for tidlige signaler og kan støtte mig i at holde pauser
- kan arbejde med piktogrammer og visuel struktur
- kan være fleksibel og indgå naturligt i min og min families dagsform for dagen
- ser et godt forældresamarbejde som en vigtig del af opgaven
- har lyst til både leg, aktivitet, fodbold, PlayStation, LEGO og rolige stunder
Det vigtigste er, at du kan skabe en relation præget af tryghed, tydelighed og tillid, samtidig med at du kan følge mine initiativer og støtte mig i at få gode oplevelser i hverdagen.
Og så vil det selvfølgelig også være en fordel hvis du deler nogle af mine interesser.
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: snarest muligt.
- Deltid: 8 timer i måneden.
- Sidste frist for ansøgning: 01.10.2026
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Gives efter uddannelse, kvalifikationer og erfaring.
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0, i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til pædagogisk konsulent Trine på mail: trine@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til pædagogisk konsulent Trine på mail: trine@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 90 95 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300299.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

