OMRÅDE:  4330 Hvalsø
Søg jobbet:  
Ansøg her 

To friske drenge på 9 og 10 år søger hver sine hjælpere til vores teams. Vi leder efter nærværende og engagerede personer, som kan hjælpe os med det praktiske, støtte vores selvstændighed og samtidig være en del af vores hverdag med både aktivitet, leg og rolige stunder.

LIDT OM OS:
Vi er to friske drenge på 9 og 10 år, som har muskelsvind. Vi bor sammen med vores forældre og vores hund i et hus i Hvalsø.

Vi elsker at spille en masse spil, især Roblox, men også andre spil såsom Uno.

Vi nyder at lege, tumle både inde og ude samt at spille spil. Men samtidig kan vi også lide den stille hygge, som at sidde og se tv, læse en bog eller andet når energiniveauet daler, da vi hurtigt kan blive overstimuleret.

JOBBESKRIVELSE:
Vi har begge behov for hjælp i hverdagen og søger derfor hjælpere til hvert vores team. Der vil altid være én hjælper til hver af os, og stillingerne er fordelt mellem to selvstændige hjælperteams.

Stillingerne er deltidsstillinger, og timetallet vil blive aftalt nærmere ved en samtale. Vagterne er fordelt på alle ugens dage, og vi søger derfor hjælpere til både hverdage og weekender. Vagterne vil ligge i dag- og aftentimerne.

Det vi søger i en hjælper er, at det er en person der er rolig og nærværende, som kan aflæse vores behov. Det er vigtigt, at man kan støtte os i selv at bestemme og gøre det vi kan, men samtidig, at man kan afvente og træde til med det samme, når der er behov for det. Så man skal kunne være ”fluen på væggen”, men samtidig kunne hjælpe aktivt til, når behovet opstår.

Din primære opgave er, at hjælpe os med det vi ikke selv kan fysisk. Det er blandet andet personlig pleje, fysisk støtte samt praktiske opgaver herunder køre os til og fra skole, være med os i skole, samt kørsel til andre aktiviteter med mere. Men det er også vigtigt, at du har lyst til at lave noget sjovt med os, når vi har lyst til det.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Praktisk
  • Ikke ryger
  • Have respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Kan tåle hund

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: 01.11.2026
  • Deltid: Aftales nærmere ved ansættelse
  • Sidste frist for ansøgning: 25.10.2026
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 2 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til sundhedsfaglig teamleder Kia på mail: kia@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 999 784 eller sundhedsfaglig driftschef Katja på mail: kh@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 997 348 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300307

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.