OMRÅDE:  2450 København SV

LIDT OM MIG:
Jeg er en 27-årig jurastuderende kvinde med Cerebral Parese, hvilket vil sige, at jeg er spastisk i hele kroppen og sidder i kørestol. Jeg har derfor brug for en del praktisk hjælp ( komme i tøjet). Jeg er meget selvstændig. Jeg forventer derfor, at du som hjælper kan indgå i en professionel kontekst. Mit hjælperteam består allerede af jævnaldrende unge kvinder, der f.eks. tager en pause fra studiet eller har sabbatår.

Jeg træner meget, både framerunning, fitness og el-hockey.
Jeg er generelt meget social. Derudover er mange af mine højskolevenner og sportsstævner i Jylland, hvorfor der en gang imellem vil være weekendture ud af huset.
– Jeg bor på kollegie i København SV.

Forventninger til dig:
– Du skal helst være kvinde og nogenlunde jævnaldrende.
– Have kørekort
– Du skal kunne stave og skrive godt på dansk, samt være hurtig på en computer, da sekretærdelen fylder en del til hverdage og eksaminer.
– Du skal kunne underholde dig selv evt. med en god bog eller serie
– Du kan arbejde 2-3 dage om ugen dvs. fuldtid
– Du skal kunne indgå i et team med de øvrige hjælpere, hvor i sammen dækker alle ugens dage – også helligdage, nytår m.m.
– Du skal være fleksibel og prioritere dette job
– Du skal kunne starte hurtigst muligt.

Vagterne:
– Hverdage 06.30 – 23.00
– Weekender: 07.00 – 23.30

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Praktisk
  • Ikke ryger
  • Jævnaldrende hjælper

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • Fuldtid
  • Sidste frist for ansøgning: 07.05.2024
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 145,26 kr. eller 147,77 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200295@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Regin Christensen på mail: regin@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 997 370 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200295

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset seksuel orientering, etnisk baggrund, religion eller handicap. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.