OMRÅDE:  6440 Augustenborg

ER DU KVINDE, ER DU MÅSKE MIN NYE HJÆLPER ?

LIDT OM MIG:
Jeg er en kvinde på 63, ungdommelig af sind og i min måde at leve på. Jeg har ALS, sidder i kørestol, jeg kan stadig tale, spise osv, men skal have hjælp til alt.
Jeg bor i Fynshav, alene i et rækkehus, rimelig handicap venligt, røgfrit og med en lille have, som jeg elsker at hygge mig i.
Jeg går meget op i mit hjem, mit udseende, mode og design og er udpræget ordensmenneske.

Jeg har en BPA ordning med døgndækning alle 7 dage i ugen. Vagterne er længervarende og starter kl. 08.30, vi køre et fast 4 ugers rulleplan, hvor du har 7 vagter fordelt over de 4 uger + ekstra ved sygdom og ferie.
Jeg har alle fornødne hjælpemidler i hjemmet, så som loftlifter og stålift mm. samt handicap bil.

JOBBESKRIVELSE:
Opgaverne er mange, det kunne være, personlig pleje og hygiejne, rengøring, indkøb, tøj vask og lettere madlavning.
Du skal indgå i min hverdag, både ledsagelse ud af huset f.eks. familie besøg, frisør, hygge ture, ferie og meget andet, i det hele taget være mine arme og ben, men ikke mit hoved, det funger upåklageligt, jeg styrer selv alle opgaver.

Du skal være et ordensmenneske, ikke ryger, have et godt humør og en positiv indstilling til tingene, især hvis noget evt. er besværlig eller jeg måske har en øv dag.
Jeg har brug for, at du har lyst til og kan lide, at gøre de ting, som gør mig glad og betyder noget for mig. Du skal også kunne trække dig og være fluen på væggen og beskæftige dig selv.

Hvis du kan se dig selv i dette, har lyst til et job med masser af fritid, da man har mange sammenhængende fridage og har gode pauser i løbet af dagen, men hvor der også er tid til at hygge, f.eks. med en god kop the/kaffe og kage, så send mig en ansøgning med foto.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Ikke ryger
  • Selvstændig
  • Sundhedsfaglig eller plejemæssig erfaring
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Høj hygiejnestandard

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • 2 Fuldtids stillinger
  • Sidste frist for ansøgning: 31.05.2024
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 145,86 kr. eller 148,35 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200296@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Christina Brasgaard på mail: Christina@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 997 344 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200296

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.