OMRÅDE: 3080 Tikøb, Langesø
LIDT OM MIG:
Jeg er en positiv, humoristisk og livsglad mand på 49 år, som har fået BPA-ordning efter en skade i december 2017.
Jeg sidder kørestol (både manuel og elektrisk) og har en dejlig servicehund. Fysisk kan jeg ikke helt så meget, på egen hånd, som jeg gerne ville, så jeg har brug for hjælp til alt.
Både min hustru Helle og jeg er udpræget udadvendte og nyder en aktiv varieret livsførelse. Vi holder spændende og inspirerende foredrag, som har relevans for alle f.eks. virksomheder og foreninger, og nyder input og social interaktion med alle dem vi møder på vores vej.
Vi har, hele vores liv, arbejdet i og med naturen, og nyder det stadigvæk så ofte som muligt.
Mine hjælperes arbejdsmiljø og trivsel betyder meget for mig, så hverdagen bliver god for både hjælper og mig.
Søger du nye udfordringer, har du chancen for at blive en del af vores dynamiske hjem, hvor vi sammen skaber muligheder og handling, og sammen forsøger at skabe den bedste BPA-ordning for alle?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
JOBBESKRIVELSE:
ARBEJDSTIDER OG VAGTER:
Jeg tilbyder en stilling på ca. 30 timer om ugen.
Vagterne er længerevarende.
Der vil forekomme ekstravagter, hvis Helle er væk et par dage eller ude at rejse. Her er der tale om både dag, aften og nat arbejde.
Du bliver en del af et stabilt team, og jeg sætter stor pris på at mit hjælperteam hjælper hinanden med at dække vagter ved sygdom og ferie.
Personalemøde med vagtplanlægning med personligt fremmøde afholdes hver 3. måned.
ARBEJDSOPGAVER:
Alt fra personlig pleje, forflytninger, hjælp til telefonsamtaler til div. opgaver på computeren. Rengøring, vasketøj, madlavning og alle de normale opgaver er også en del af arbejdet.
Det er meget vigtigt, at du er fleksibel og kan springe til når det gælder.
Vi har et meget aktivt liv med møder, foredrag, arrangementer, er der vil du være ”på benene” i mange timer og du skal være præsentabel.
Til tider aktive dage med alt fra græsslåning, toiletbesøg til foredrag, koncerter og vigtige møder.
DIG:
Engeret, glad og kærlig personlighed.
Tager initiativ på egen hånd.
Omstillingsparat og åben.
Udadvendt og klar på spændende udfordringer.
KVALIFIKATIONER:
Få muligheden for at demonstrere dine kørefærdigheder som erfaren bilist med evnen til at styre en handicapbil.
Bliv en vigtig del af vores team og bidrag til rehabilitering gennem støttende strækøvelser og mobilisering.
Du skal have lyst til at være i et foranderligt hjem/miljø, der er præget af åbenhed og en ukuelig vilje og tro på, at intet er umuligt og vi venter ikke nødvendigvis med at få tingene gjort til i morgen.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Fleksibel
- Ikke ryger
- Selvstændig
- Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
- Høj hygiejnestandard
- Tåle hund
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Snarest muligt
- Deltid 30 timer i ugen
- Sidste frist for ansøgning: 31.10.2023
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 142,04 kr. eller 144,49 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200745@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent David Bøtker på mail: David@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 73 78 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200745
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.