OMRÅDE:  6400 Sønderborg

LIDT OM MIG:
Jeg hedder Mikael, jeg er 34 år gammel og har muskelsvind, som er en arvelig muskelsygdom. Som person er jeg social og åben, kan lide at møde nye mennesker, er meget snakkesalig og er stort set altid glad og positiv. Derudover sætter jeg stor pris på humor og et godt grin.

Jeg er et meget roligt og eftertænksomt menneske, og jeg kan godt lide, når der er styr på tingene. Mine personlige interesser er bl.a. gaming, biler, astronomi, videnskab, PC hardware og Hi-Fi. Derudover har jeg stor interesse for specielt film, og jeg lytter også ofte til musik og podcast. Jeg tager gerne i biografen, til stand-up eller til en fed koncert, og ellers er jeg meget motorsports- og bilinteresseret.

JOBBESKRIVELSE:
Arbejdet omfatter personlig pleje, madlavning, rengøring i hjemmet, samt ledsagelse udenfor hjemmet. Jobbet foregår det meste af tiden i hjemmet, som er special indrettet til kørestol og har alle moderne hjælpermidler. Der er også flere ture ud af hjemmet til diverse fritidsaktiviteter samt sociale arrangementer, forskellige udflugter etc.

Du vil som handicaphjælper hos mig være en del af et solidt og fleksibelt hjælperteam, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Vagterne er længerevarende fordelt på 2 vagter i måneden (faste 2 lørdage efter rulleplan), der er svarende til en deltidsstilling på 12 timer i ugen. Der vil desuden være mulighed for ekstra vagter ved både ferie eller sygdom blandt kollegaer. Det er derfor et stort plus, hvis der er fleksibilitet fra din side ift. at kunne træde til.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Ikke ryger
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Høj hygiejnestandard
  • God situationsfornemmelse
  • Mødestabil
  • Have et godt humør og humor

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • Deltid: 12 timer i ugen
  • Sidste frist for ansøgning: 26.08.2024
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 145,86 kr. eller 148,35 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 201050@handicapformidlingen.dk  – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Christina Brasgaard på mail: cb@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 997 344 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201050

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.