Handicapformidlingen tilbyder at betale for dit ledsagekort

Handicapformidlingen tilbyder at betale for dit ledsagekort, såfremt du er tilknyttet os. Ledsagekortet skal bestilles direkte ved Danske Handicaporganisationer, hvorefter bevillingsbrevet/fornyelsesbrevet sendes til os.

Hvis Handicapformidlingen skal betale kortet:
Når du modtager bevillingsbrevet/fornyelsesbrevet fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice, skal dette blot sendes videre til faktura@handicapformidlingen.dk.

Det er vigtigt, at vi modtager brevet hurtigst muligt, således dette kan betales rettidigt. Det skal fremgå i mailen eller på bevillingsbrevet, hvem kortet er udstedt til.

Udlæg i forbindelse med bestilling af ledsagekort:
Det er også muligt at indbetale direkte til Danske Handicaporganisationers Brugerservice og få dækket udlægget af Handicapformidlingen. Når regningen er betalt bedes kvitteringen samt registrerings- og kontonummer sendt til faktura@handicapformidlingen.dk.

Med et ledsagekort kan du få rabat til dig og din hjælper, på en lang række kulturinstitutioner og offentlig transport. Ledsagekortet er gyldigt i 3 år.

Et ledsagekort kan du f.eks. bruge til:
Flere teatre rundt om i landet, forlystelsesparker så som Fårup sommerland, Lalandia, BonBon Land, Tivoli, Legoland, Zoologisk Have og mange flere. Flere danske biografer har også indgået en aftale om rabatter og fordele. I nogle lufthavne er det muligt at springe køen over til f.eks. paskontrol. Med et ledsagekort er der også muligheder for rabat i udlandet, heraf giver f.eks. Disney Land rabat til ledsageren.