Muskelsvind er et fællesnavn for en række forskellige neuromuskulære sygdomme.
I øjeblikket har man kendskab til ca. 25 forskellige muskelsvinddiagnose og et utal af underdiagnoser. Sygdommene giver sig udslag i forskellige former for funktionsnedsættelser/handicap. Der er stor forskel på de enkelte diagnoser og på, hvordan de udvikler sig.
Symptomerne er tiltagende muskelsvaghed, og man kan se, at musklerne svinder ind i størrelse. Enkelte har muskelsmerter og muskelkramper.
Nogle oplever kun få symptomer i forbindelse med deres sygdom, mens andre får omfattende funktionsnedsættelser.
Muskelsvind kan ikke helbredes, men der kan gøres meget for at afhjælpe og lindre følgerne af sygdommene. De fleste muskelsvindsygdomme opstår som følge af gendefekter. Enkelte er dog såkaldte autoimmune sygdomme, hvor kroppen populært sagt bekæmper sig selv. Nogle få muskelsvindsygdomme kan behandles med medicin, eller man kan lindre eller udsætte nogle af de følger, sygdommene har. En del mennesker med muskelsvind har behov for hjælpemidler som kørestol eller minicrosser og for praktisk og personlig hjælp. På grund af manglende muskulatur får mange også brug for vejrtrækningshjælp i form af en permanent respirator eller en maskine, der kan hjælpe dem med at trække vejret bedre om natten.
Tidligere var den forventede levetid kort, når man havde muskelsvind. Men en tidlig indsats med blandt andet fysioterapi og respirationshjælp gør, at mange i dag kan leve et lige så langt liv som andre.
Enkelte muskelsvindsygdomme er dog af så alvorlig karakter, at de, der rammes, dør af deres sygdom eller af komplikationer. Det gælder Amyotrofisk Lateral Sklerose, ALS, og den sjældne form for spinal muskelatrofi, SMA type I. I Danmark får 150 voksne årligt konstateret ALS, mens der fødes ca. to børn med SMA type I.
I alt har omkring 3000 mennesker i Danmark en muskelsvindsygdom. For cirka 2500 af dem er sygdommen så udtalt, at de har brug for hjælpemidler, støtte og behandling.