OMRÅDE:  8240 Århus N (Risskov)

LIDT OM MIG:
Hej. Jeg hedder Jonathan, men de fleste kalder mig bare Jonna. Jeg er en ung mand på 22 år, til daglig er jeg spastiker 24/7, og derfor har jeg brug for din hjælp. Jeg er glad og positiv ung gut, der kan lide en aktiv hverdag, men sætter også pris på de dage hvor der ikke sker så meget, da jeg, pga. mit handicap, kan jeg være mere udtrættet til tider.
Jeg elsker at bruge tid sammen med mine venner og familie, og jeg nyder at deltage i forskellige sociale arrangementer, såsom festivaler, stand up osv.
Jeg har derudover en god portion humor (meget sort), og jeg kan lide at sige tingene som de er, så det skal du også være klar på.
Kørekort er nødvendigt, da man skal kunne køre min handicapbil rundt til familiebesøg, sociale arrangementer osv. 

JOBBESKRIVELSE:
Jeg har stort set brug for hjælp til alt. Det er bl.a. personlig pleje, såsom toiletbesøg, bad, spisning, påklædning og håndsrækninger.
Af praktisk hjælp har jeg brug for hjælp til madlavning, rengøring, tøjvask, ledsagelse ved familiebesøg, vennebesøg, elhockey-stævner, koncerter, handle ind og sekretær hjælp i form af skrivning af mails, og andet administrativt arbejde.
I løbet af dagen vil der være tidspunkter, hvor du skal kunne underholde dig selv, f.eks. i form af alenetid, vennebesøg og lignende.
Man skal hjælpe mig med at orientere mig, når jeg er ude i det offentlige, da jeg har en forringet stedsans.

Da jeg lige nu gennemgår en hård periode i mit liv, kan det svinge meget hvor aktiv jeg er. Dette forhindre mig dog ikke i at kunne være din chef, på alle tænkelige måder. Både i form af at klare de praktiske opgaver, der følger med titlen, samt kommunikationsdelen.

(Mere om dette til samtalen)

Da vi kommer til at tilbringe mange timer sammen, kommer vi naturligvis til at få en tæt relation. Derfor sætter jeg også stor pris på en god og åben kommunikation mellem os. Det er dog vigtigt for mig, at understrege, at vi ikke nødvendigvis skal opbygge et venskab, da jeg som udgangspunkt ikke ansætter venner, men hvis der skulle opstå et venskab, er det selvfølgelig velkommen.

HVEM ER DU:

  • Du er mand eller kvinde i alderen 21-30 år.
  • Du er mødestabil
  • Du er fleksibel (kan bytte vagter, tilpasse sig skiftende arbejdstider)
  • Du påtænker at være i jobbet i minimum 1 år
  • Ansvarsbevidst (du er bevidst om, at du går ind til et arbejde, hvor et andet menneske er afhængig af dig og din hjælp. Det er derfor rigtigt vigtigt at du møder veloplagt, og får hjulpet mig med de ting, der skal klare gennem dagen)
  • Du har generel erhvervserfaring. Jeg kræver ikke, at du har været handicaphjælper før, men jeg ser gerne, at du har erhvervserfaring.
  • Kommunikation (da kommunikation er meget vigtigt i jobbet altså at du melder ind, så tidligt som muligt, hvis du kommer for sent, eller er forhindret i at møde på arbejde f.eks. ved sygdom eller andet. Dette har stor betydning for, at jeg kan få mit liv til at hænge sammen)
  • Du skal være frisk og have en god portion humor. Du kan kalde en spade for en spade
  • Du er selvstændig, da der er nogle ting der skal klares gennem dagen f.eks. rengøringsmæssigt.
  • Du er fysisk og psykisk robust

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Praktisk
  • Selvstændig
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Høj hygiejnestandard
  • Jævnaldrende hjælper

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Primo august 2022
  • Fuldtid
  • Sidste frist for ansøgning: 22.07.2022
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 132,69 eller 134,93 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200623@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas Blond Nissen på mail: tbn@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997399 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200623

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.