Rygmarvsbrok er en medfødt misdannelse af ryghvirvlerne og deres torntappe. som forekommer i tre forskellige former.
Brokken bliver som oftest opereret inden for det første døgn efter fødslen. Kirurgen klipper igennem den tynde hinde omkring rygmarven, den væske, som har samlet sig i broksækken, løber ud, og rygmarven synker ned på sin normale plads i knoglen. Derefter dækkes såret med hud. Hele operationen tager, afhængig af hvor kompleks en opgave kirurgen står overfor, fra 2 timer og og til 6 – 8 timer.
Mere end ét handicap
Rygmarvsbrok resulterer som regel i flere forskellige handicaps, hvilke, og hvor alvorlige de er, afhænger af, hvor på rygraden brokken er placeret, og dermed hvilke nervecentre der bliver skadede:
- Nedsat muskelstyrke/lammelser i kroppen eller dele af kroppen under brokken
- Hofteskred
- Fejlstillinger i ben og ryg
- Øget risiko for benbrud
- Følelsesløshed, dårlig blodcirkulation
- Urininkontinens (manglende evne til at holde på urinen)
- Afføringsproblemer
- Børn med rygmarvsbrok fødes for det meste med et for lavt tryk i hjerneskallen, fordi hjernevæsken er løbet ud i broksækken. Når broksækken ved operation tømmes for væske og sys sammen, udvikler 70 – 80 % af børnene hydrocephalus, vand i hovedet.
Det er heldigvis sjældent, at et barn rammes af alle symptomerne, og mulighederne for at begrænse skaderne øges hele tiden med lægevidenskabens fremskridt.
Et eksempel er shuntoperation (ventil i hovedet), som forhindrer hydrocephalus, og kateterisering, som er en teknik, hvormed man regelmæssigt kan tømme blæren.
