OMRÅDE:  2100 København Ø

JOBBESKRIVELSE:
Jeg er en ung mand på 28 år, som er kørestolsbruger, da jeg er født med spastisk lammelse. Jeg bor i min egen lejlighed på Østerbro. Jeg søger en, der kan være med til at sikre, at min hverdag hænger sammen. Kan du det? Er du så min nye hjælper?
Jeg søger en hjælper til 5-7 vagter om måneden i mit hjælperteam. Vagterne er længerevarende og ligger hovedsageligt i hverdagene, medmindre der forekommer sygdom, samt i ferieperioder, jul og nytår.
Hverdagsvagter: Her starter vagterne kl. 20.00.
Weekendvagter: Her starter vagterne fredag kl 17.00.
Som hjælper skal du hjælpe mig i løbet af min hverdag med personlig pleje, af og på klædning osv. Derudover vil du skulle hjælpe mig med husholdning i mit hjem, madlavning og rengøring – du skal også hjælpe mig med at skabe struktur i min hverdag via vores samarbejde og fælles planlægning. Dog forventer jeg, at du er ansvarsbevidst i form af selv at tage initiativ til dagligdagens opgaver. Du skal også hjælpe mig i løbet af min skoledag som min sekretær.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i. 

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel og kan arbejde i skiftende uger
  • Nogenlunde jævnaldrende
  • Du må gerne være humoristisk anlagt
  • Selvstændig
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem

OM MIG:
Jeg er uddannet webintegrator og søger pt. praktikplads som Multimedie Integrator. I øjeblikket læser jeg dansk på VUC. I min fritid spiller jeg kørestolsfodbold i Ballerup Skovlunde Fodbold klub, hvor jeg også bruger en del tid på at hjælpe med at drive klubben gennem frivilligt arbejde, bl.a. hjemmeside. Mine hverdage går med at opretholde klubbens hjemmeside, passe klubbens sociale medier, passe udvalgsarbejdet, lave hjemmesider, søge praktikplads, gå i skole og gå til fysioterapi. Af andre interesser har jeg sport generelt, løb (i en løbestol), dykning, musik, film og PlayStation, whisky og derudover er jeg sammen med venner.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: 15.04.2019
  • Fuldtid
  • Sidste frist for ansøgning: 01.04.2019
  • Samtaler afholdes løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

LØN:
Som handicaphjælper aflønnes du efter den pågældende kommunes takst.
I Københavns Kommune er grundlønnen pr. 01.01.2019 131,13 kr. eller 133,41 kr. ved minimum tre års anciennitet*.
Derudover gives der tidstillæg aften, nat og weekender: http://handicapformidlingen.dk/takstblad-handicaphjaelpere/

*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til mail: kmoesgaard@gmail.com – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til konsulent Steen Mondrup på mail: steen@handicapformidlingen.dk.
Ved spørgsmål oplys medlemsnummer:  200028
Hvis du ikke har hørt noget inden sidste ansøgningsfrist, må du forvente at stillingen er besat til anden side.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark.
Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA leverandør – og specialist på området.
Vi varetager: Arbejdsgiveransvaret for BPA – §95, og §96, Børneordninger og Administrations ordninger.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen som vikar, eller ønsker tilbud om andre faste stillinger, så kan du selv oprette en profil i vores jobdatabase. Dette gør du via vores hjemmeside www.handicapformidlingen.dk midt på forsiden kan du klikke du på ikonet ” Opret dig som hjælper eller jobsøgende”.