Tak til Handicapformidlingen

Min positive oplevelse af samarbejdet med Magnus Fristrup, Juridisk konsulent hos Handicapformidlingen.

For at gøre dette mere forståelig, vil jeg starte med at fortælle, meget kort om sagen hos min bevillingskommune, da sagen begyndte før Magnus Fristrup blev ansat hos Handicapformidlingen.

I sommeren 2019 hjalp Handicapformidlingen med at finde akutvikardækning. Min bevillingskommune gav afslag, og ville ikke dække den ekstra udgift. Sagen blev anket til kommunen, der sendte et nyt afslag. Så blev sagen sendt til Ankestyrelsen. I forbindelse med sagen satte kommunen spørgsmålstegn ved mine lederevner i forhold til at varetage min BPA ordning.

I december 2019 satte Handicapformidlingen mig i kontakt med Magnus Fristrup. Vi har mailet frem og tilbage en del gange, hvor han hjalp med at gennemlæse alle dokumenter jeg havde om sagen, og komme med juridiske argumenter, som jeg kunne bruge i min mailkorrespondance med kommunen.

At Magnus har hjulpet med dette, gør at man ikke står alene i en vanskelig situation. Man føler at man får en større chance i forhold til kommunen, og modet til ikke at give op.

Afslutningsvis, vil jeg lige nævne at Magnus altid er venlig og lyttende i de mail korrespondancer vi har haft.

Kærlig hilsen
Kristian H. M. Jensen