Vigtig information til alle handicaphjælpere i Handicapformidlingen
På baggrund af nye krav fra Sundhedsstyrelsen har vi iværksat en undersøgelse af, om der skulle være Handicaphjælpere tilknyttet os, som indenfor de seneste 14 dage har rejst i særlige risikoområder. Vi iværksætter alle anbefalede forholdsregler for at understøtte den nationale indsats for forebyggelse og inddæmning af coronavirus/covid-19 – således også de seneste krav:
Sundhedsstyrelsen:
“De foreløbige opgørelser viser, at ældre og borgere med kronisk sygdom med f.eks. hjerte-karsygdom, sukkersyge, kroniske lunge- eller luftvejssygdomme eller kræftsygdom kan have en risiko for at blive mere syge ved smitte med ny coronavirus/covid-19.
Med henblik på at beskytte disse særligt udsatte grupper indfører Sundhedsstyrelsen nu krav om, at personale på sundheds- og ældreområdet, som har direkte kontakt til borgere og patienter, skal blive hjemme i to uger, hvis de kommer fra et af de særlige risikoområder. Som også tidligere udmeldt kan situationen udvikle sig yderligere, og vurderingen af, hvilke foranstaltninger der er relevante, vil således også kunne ændre sig over de kommende dage og uger.”
Alle medarbejdere har modtaget mail fra Handicapformidlingen, omkring retningslinjer og forholdsregler, samt omgående at kontakte os på tlf. 70 777 333, såfremt de har rejst i de særlige risikoområder de seneste 14 dage.
Listen over risikoområder opdateres løbende og findes her: https://um.dk/da.
Handicapformidlingen anmoder alle sine medarbejdere om at aflyse evt. rejseplaner i særlige risikoområder, og dermed understøtte den nationale indsats for forebyggelse og inddæmning af coronavirus/covid-19.
Hold jer opdateret på: https://handicapformidlingen.dk/nyheder/
Hold jer desuden løbende orienteret her: https://politi.dk/corona
Med venlig hilsen
Handicapformidlingen