www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE: 
2670 Greve
SØG JOBBET: Ansøg her

Vi søger en ufaglært handicaphjælper til vores team af respiratoriske hjælpere i Greve. Kan du kende dig selv i et af disse udsagn? – Så vil vi meget gerne høre fra dig.

  • Jeg motiveres af at vide min indsats gør en stor forskel for et andet menneske
  • Jeg er en glad person og nyder gode samtaler og har et positivt livssyn
  • Jeg er interesseret i kompetencegivende oplærings/uddannelsesforløb

Lidt om Sanne:
Glad, aktiv og udadvendt kvinde på 66 år. Sanne trives i en hverdag hvor der blandt andet findes stor glæde ved at tage ud i naturen, være i egen have, tage på cafe og shoppe. Det betyder ikke noget om den kommende hjælper er mand eller kvinde, høj eller lav – bare I kan have en god humørfyldt relation med gensidig respekt.

Det er vigtigt for Sanne at hjælperne trives i deres arbejdsmiljø, så I alle får en god dag. Der stilles bl.a. hjælperværelse til rådighed til de stille stille stunder.

Du må meget gerne være åben og snaksaglig ligesom Sanne, men også kunne rumme de dage hvor overskuddet ikke er med.

JOBBESKRIVELSE:
Borger  har ALS, og har derfor ikke så mange kræfter. Hun har brug for at du varetager lægeordineret respiratorisk behandling, håndsrækninger, praktisk hjælp samt at du er 2. hjælper på de kommunalt visiterede opgaver. Dette i samarbejde med hjemmeplejen/ sygeplejen. Opgaverne omfatter ikke personlig pleje.

Den primære arbejdsopgave består af at sikre 24 timers lægeordineret respiratorisk behandling og overvågning. Borgeren får maskebehandling. Du behøver ikke have prøvet det før, men nysgerrighed omkring området er nødvendig. Arbejdsopgaven er specialiseret og der tilbydes grundig kompetencegivende oplæring med certifikat i respiratorisk arbejde som afslutning. Certificeringen gennemføres med evalueringsdag på Respirationscenter Øst (RCØ), Rigshospitalet i Glostrup. Du har ikke selvstændige vagter før du har gennemført certificering efter endt oplæring.

Opgaverne omfatter desuden praktisk hjælp, håndsrækninger og ledsagelse til aktiviteter og i almindelighed. Borger nyder at komme ud til arrangementer, og besøge familie og venner, men finder også tid og ro til dokumentarserier og spil.

Din vagtplan/vagtrul planlægges mellem dig og din personalekonsulent, således at vi kan tilgodese flest mulige ønsker og behov mht. vagtfordelingen.
Arbejdet er tilrettelagt som 12-timersvagter i et fast vagtrul, som tilgodeser langsigtet planlægning og vagtbytte. Vagterne er fra kl. 08:00 – 20:00 og 20:00 – 08:00 (vågne nattevagter).

Handicapformidlingen repræsenterer mangfoldighed i alle henseender, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset køn, alder, religion eller etnicitet.

KVALIFIKATIONER:

  • Fleksibel
  • Praktisk
  • Røgfri
  • Kørekort – kørsel af handicapbil

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Fuldtid eller deltid – Alt efter aftale
  • Sidste frist for ansøgning: d. 10.10.2024
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 151,06 kr. eller 153,68 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til Teamleder Louise Bruus Petersen på mail: Lbp@Handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 73 40 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200974

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.