www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE: 
4660 St. Heddinge
SØG JOBBET: Ansøg her

Vi søger en ufaglært handicaphjælper i til vores respiratoriske hjælperteam på Stevns.

JOBBESKRIVELSE:
Vi søger en ufaglært kvindelig hjælper til en humoristisk og glad kvinde på 64 år.
Borger finder glæde i en hverdag med socialt samvær i aktivitetscentret, shopping og hygge med familien. Nogle dage er der ikke så meget stemme, hvilket betyder du skal være indstillet på lettere mundaflæsning.

Du skal være glad for katte, for katten Charlie er en fast del af familien.

Borger har Sclerose, er kørestolsbruger, og har derfor ikke så mange kræfter. Borger har brug for hjælp med håndsrækninger, kommunalt visiteret opgaver, samt den respiratoriske behandling. Større opgave som fx personlig pleje, sker i samarbejde med hjemmeplejen.

Arbejdsopgaverne består af at sikre lægeordineret respiratorisk behandling og overvågning. Borgeren får maskebehandling. Du behøver ikke at have prøvet det før, men nysgerrighed omkring området er et plus. Arbejdsopgaverne er specialiserede, og der tilbydes kompetencegivende oplæring med certifikat i respiratorisk arbejde som afslutning.

Oplæringen gennemføres som struktureret sidemandsoplæring af dine rutinerede kollegaer. Din oplæring afsluttes med en evalueringsdag og endelig certificering på Respirations Center Øst, Rigshospitalet i Glostrup. Du har ikke selvstændige vagter før du har gennemført certificeringen.

Arbejdet er tilrettelagt som 12-timersvagter i et fast vagtrul, som tilgodeser langsigtet planlægning og vagtbytte. Vagterne er fra kl. 08:00 – 20:00 og 20:00 – 08:00 (vågne nattevagter). Den ledige stilling er en blanding af dag- og nattevagter. Rullet er på 6 uger og der kan forventes 28 timer i gennemsnit i den periode.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B (erfaring med manuel gear)
  • Kvinde
  • Fleksibel
  • Praktisk
  • Tåle kat
  • Ikke ryger

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • Deltid: 28 timer pr. uge.
  • Sidste frist for ansøgning: 15.12.2024
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 145,55 kr. eller 148,01 kr. ved minimum tre års anciennitet.* Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til respiratorisk konsulent Charlotta Nysted på mail: charlotta@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 999 784 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300008

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.