Helhedsløsning
En helhedsløsning kan bevilges af kommunen efter en dertilhørende paragraf. Der findes mange forskellige muligheder, kontakt derfor kommunen for at finde den bedste løsning for dig.
Handicapformidlingen og helhedsløsninger:
Vi prioriterer at få en god dialog med dig og dine nære pårørende, så vi herved kan opnå den bedste hjælp, kommunikation og pleje. Vi har altid en eller to faste konsulenter tilknyttet, og såfremt det er relevant, inddrages vores respiratoriske sygeplejerske. Dette kan både være ved møder med kommunen, til vagtplanlægnings-møder i Handicapformidlingen, eller til undervisning af hjælperne. Skal der afholdes møder, vagtplanlægnings-møder, undervisning eller supervision af hjælperne, er det Handicapformidlingen, der står for indkaldelse, planlægning og afholdelse. Dette kan foregår i vores mødelokaler på Åsvejen 36 i Hvalsø. Mødet kan også afholdes på en cafe, i privat hjem eller lign. Dette planlægges internt.
Kvalitetssikring
Vi tror på, at den bedste løsning for en god og stabil drift af din ordning, opnås gennem et fast hjælper-hold og vores faste konsulenter. Herved sikrer vi, at fejl og misforståelser forebygges. Vi bygger hver dag videre på vores erfaringsgrundlag med den pågældende ordning, og arbejder hele tiden på, at mindske fejl og mangler. Med det samme faste hold af hjælpere, faglærte eller ufaglærte, opnår hver enkelt hjælper kendskab til borgerens ønsker, vaner og rutiner. På den måde bliver der frigivet meget kapacitet til andre forhold, der kræver empati, opmærksomhed og faglig viden. Konsulenten og sygeplejersken der er ansvarlige for den pågældende ordning, kan og bør altid spørges til råds, ved evt. problemstillinger eller nye tiltag. Såfremt det er relevant, vil hjælpere indkaldes til møde, hvor konsulenten og sygeplejersken deltager, og hvor problemstillinger kan drøftes og forhåbentlig på sigt også løses.
Vores dygtige respirationsansvarlige sygeplejerske vil bistå med målsætninger, handleplaner og plejeplaner, såfremt dette vurderes nødvendigt eller er et krav fra kommunen. Vi samarbejder med landets Respirationscentre, og følger deres retningslinjer i forhold til oplæring, uddannelse og journalisering af relevante dokumenter.
Ikke to mennesker er ens, og derfor kan vi heller ikke styre to ordninger på samme måde. Vi tilpasser altid hjælpen efter behov, og sætter en ære i at finde det helt rigtige hjælper-hold. Kemi er yderst vigtigt i samarbejdet mellem borger og hjælper, og ud fra et match mellem borgerens og hjælperens personlighed, finder vi den helt rette hjælp til dig og din ordning.
Handicapformidlingen tilbyder
- Vagtplanlægning
- Personalemøder
- Ansættelse af hjælpere
- Beslutning om ansættelse
- Afskedigelse af hjælpere
- Udarbejdelse af henholdsvis ansættelseskontrakter og skriftlige afskedigelser
- Fast personlig konsulent
- Vikardækning døgnet rundt – året rundt
- Branchens bedste IT system
- Masser af sociale arrangementer & kurser, uddannelse & meget mere…Læs mere…
- Forsikring af hjælpere
- Barselsfond og Feriekonto
- Udbetaling af løn og pension til dine hjælpere
- Håndtering af barsel og sygedagpenge
Du er altid velkommen til at kontakte os for et uforpligtende møde. Kontakt os på telefonnummer: 70 777 333 hverdage fra kl. 09:00-15:00 eller på mail: info@handicapformidlingen.dk. Du/i kan også sende en besked på nedenstående formular.